You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Mexico

Oversigt
Projektoversigt

Vores undervisningsprojekter foregår i Guadalajara og Guzman. Vi underviser flere forskellige grupper af elever, og du kan dermed få mulighed for at undervise efter dine præferencer. Du kan undervise elever i alderen 11-26 år; du kan undervise både mindre og større grupper eller på individuel basis. Du kan undervise på folkeskoler, gymnasier og på universiteter.

Din rolle som frivillig

Det vil være en stor fordel for dig, hvis du i forvejen kan lidt spanske gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med spansk sprogkursus.

Frivillig på undervisningsprojekt i Mexico

Du vil få ansvaret for din egen klasse eller du kan arbejde som undervisningsassistent for en lokal lærer. I folkeskolerne og gymnasierne fokuser vi hovedsageligt på engelskundervisning, men hvis du har andre kvalifikationer som vores projekter kan udnytte, må du meget gerne fortælle os det. Dette kræver dog at du har gode spanskkundskaber. Om eftermiddagen kan du hjælpe til i fritidsklubber.

Som underviser på et af universiteterne arbejder du i et af de såkaldte Self Learning Access Centers. Du underviser små grupper i almindelig samtale, og du har mulighed for at få gode råd til undervisningen fra dine lokale kolleger. Disse lektioner er frivillige, og du vil derfor undervise interesserede og dedikerede elever. Du får dit eget skema, og du kan sagtens få mere arbejde, hvis du ønsker det. Du vælger selv om du ønsker at undervise begyndere eller øvede. Kontakt os endelig direkte for mere information og for en snak om dine muligheder.

Før du rejser til Mexico vil du have adgang til en række undervisningsressourcer på din personlige MyProjectsAbroadside. Her kan du finde inspiration og materialer til undervisningen. Vi vil også meget gerne høre dine egne idéer, og vi håber at du vil tage dig tid til at forberede en god undervisning.

Vores lokale personale i Mexico vil jævnligt arrangere workshops for alle frivillige på undervisningsprojekter. Her vil du mødes med andre frivillige og det er et godt forum for at diskutere og udveksle erfaringer og idéer. Du vil få en god indsigt i det mexicanske skolesystem hvilket vil give dig en bredere forståelse for den lokale kultur.

Du bør være opmærksom på, at der er sommerferie fra slutningen af juni til midten af august. I denne periode har vi udelukkende sommerkurser i Guzman, hvor du kan arbejde med privatundervisning i engelsk og andre tosprogede aktiviteter. Hvis vores frivillige arbejder på dette projekt i sommerferien, får 10 underbemidlede børn legat til at deltage på sommerskolen.

Mexico Teaching Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲