You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde inden for Sport & Samfund i Marokko

Oversigt
  • Placering: Rabat
  • Rolle: At træne børn og unge i forskellige sportsgrene
  • Aldersgruppe: 4-17 år
  • Antal: 14-20
  • Krav: Du skal kunne tale lidt fransk eller arabisk
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Sport er meget mere end blot det fysiske aspekt. Det kan være utroligt givende for børn at deltage i sportsaktiviteter sammen med andre, da det kan udvikle deres forståelse for samarbejde og holdånd.

Som frivillig på vores projekt inden for sport og samfund i Marokko, kommer du ikke kun til at undervise og træne børn i forskellige sportsgrene, du vil også have muligheden for at inspirere og motivere dem, hvilket forhåbentlig resulterer i en forøgelse af deres selvtillid og selvværd.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatårkvote 2praktikophold, en grupperejse, som voksenfrivillig eller hvad du nu har i tankerne. 

Din rolle på projektet

En frivillig træner børn i fodbold i Rabat

Du kan være med til at udvikle børns færdigheder inden for fodbold, basketball og volleyball. Du kommer til at samarbejde med vores partnerorganisation i Rabat, der muliggør sportsaktiviteter for udsatte børn fra dårligt stillede familier.

Som frivillig på projektet vil du blive vejledt af erfarent personale, der altid vil være lydhøre overfor dine idéer og forslag. De vil vise dig, hvordan det hele fungerer og afhængigt af, hvor sikker du føler dig, kan du få lov til at træne et hold helt selv.

Frivillige arbejder mindst 20 timer om ugen (mandag til fredag) og kan vælge mellem at arbejde om morgenen eller eftermiddagen. Af og til vil du være nødt til at arbejde i en weekend for at assistere i ekstra aktiviteter eller rejse med til en anden by, hvis der skal spilles kamp der.

Der er på nuværende tidspunkt 14 til 20 grupper af børn, der deltager i sportsprogrammerne, så der er selvsagt rigeligt med brug for frivillig assistance.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲