You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Rugby i Samoa

Oversigt
  • Placering: Apia
  • Rolle: At hjælpe med at træne spillere i rugby
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Rugby træning på Samoa

Dette projekt er den ideelle mulighed for dig, der gerne vil stifte bekendtskab med eller få endnu mere erfaring inden for rugby. Rugby er muligvis den sportsgren Samoa er bedst kendt for. Samoas rugbylandshold er meget succesfuldt og spiller med i de største internationale turneringer.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatårkvote 2praktikophold, en grupperejse, som voksenfrivillig eller hvad du nu har i tankerne. 

Som frivillig kommer du til at arbejde med Samoas rugbyunion, der blev stiftet i 1924 og som blev en del af den internationale rugbyunion i 1988. Samoas rugbyunion er ligeledes medlem af Federation of Oceania Rugby Union (FORU).

Samoas rugbyunion arbejder for at udbrede initiativer inden for rugby på græsrodsniveau. Der udvikles talenter i High Performance Unit (HPU), som er et program der giver spillere, trænere og dommere en unik mulighed for at videreudvikle deres talenter.

Din rolle på projektet

Du kommer til at arbejde sammen med ansatte fra rugbyunionen, og sammen tager I ud i lokalsamfundet som del af programmet, Pacific in Union (PIU). Her besøger I skoler og træner børnene i rugby og i generel idræt, samt lærer børnene om at føre en sund livsstil.

Frivillige med erfaring inden for rugby, vil have muligheden for at arbejde sammen med nogle af de bedste spillere i HPU.

Du kan også blive bedt om at undervise spillerne i engelsk. Det er vigtigt for dem at beherske det engelske sprog, hvis de har ambitioner om en dag at blive professionelle.

Hvad enten du lærer børn nye tricks og opmuntrer dem til at udvikle deres talent eller hjælper de bedste spillere med at afpudse deres teknik osv., så har du mulighed for at få meningsfyldt praktisk erfaring samtidig med at du gør en positiv forskel i andres liv.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲