You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold inden for socialt arbejde i Rumænien

Oversigt
  • Placering: Brasov
  • Rolle: At arbejde sammen med uddannede psykologer og socialrådgivere om at støtte handicappede
  • projekttype: Hospital og dagcentre
  • Krav: Du skal være i gang med en relevant uddannelse
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Projektlængde: Fra 4 uger
  • Startdato: Fleksibel

Gruppe af børn med en frivillig på projekt i Rumænien

Rumænien er kommet langt siden de udfordringer, de stod over for efter kommunismens sammenbrud i Europa. Selvom landet er i hurtig udvikling, er der stadig store sociale problemer, såsom fattigdom i landdistrikter og dårlige forhold for mange forældreløse børn.

Din rolle som praktikant inden for socialt arbejde vil være at arbejde på hjem for forladte børn, daginstitutioner for handicappede og hospitaler. Du kan bruge din viden og uddannelse til at hjælpe børn og voksne, som har behov for ekstra opmærksomhed og omsorg. Du vil arbejde sammen med en kvalificeret professionel gennem dit praktikforløb, som vil dele deres erfaringer og hjælpe dig når det er nødvendigt.

Din rolle på projektet

Du kan bruge din viden og erfaring fra din uddannelse til at hjælpe det lokale personale. Du kan for eksempel assistere ved følgende opgaver:

  • Assistere det lokale personale på hospitaler,
  • Bruge tid sammen med børn som er autister, hyperaktive eller har høre- eller taletab,
  • Tale med teenagemødre og vejlede dem til interaktion med deres børn,
  • Hjælpe børn med psykiske og fysiske lidelser til at interagere i undervisningen i skolen,
  • Hjælpe med at udvikle og optimere overordnede retningslinjer for socialt arbejde i samarbejde med det lokale personale,

Praktikanter arbejder omkring otte timer om dagen fra mandag til fredag. Du vil i løbet af praktikforløbet formentlig arbejde på flere forskellige institutioner. Dit arbejdsskema vil blive udarbejdet med din supervisor på din første arbejdsdag i Rumænien. Projekterne med socialt arbejde i Rumænien er tilgængelige hele året rundt, så du vælger selv hvornår og hvor længe du vil afsted, dog mindst 4 uger.

Dette praktikophold giver dig mulighed for at forbedre dine kompetencer og samtidig få et større indblik i og forståelse for socialt arbejde og dets fordele i et udviklingsland. Mens du er i Rumænien vil du bo hos en lokal værtsfamilie og interagere med borgere fra lokalsamfundet hver eneste dag.

Frivillige som er interesseret i dette projekt, men som ikke studerer socialt arbejde kan læse mere om vores almindelige humanitære projekter i Rumænien.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲