Australian intern on a nursing internship in Tanzania with Proejcts Abroad takes a photo with colleagues during her work experience.

Erfaringsophold med sygepleje i Tanzania

Arbejd sammen med erfarne sygeplejersker på hospitaler i Tanzania og deltag i opsøgende arbejde i lokalsamfundet

Projektoversigt

Tag på erfaringsophold inden for sygepleje i Tanzania og få klinisk erhvervserfaring i et spændende, østafrikansk land. Du skygger læger og sygeplejersker på hospitaler og sundhedsklinikker og lærer på første hånd, hvordan livet er for en lokal sygeplejerske. Du kan også tilbringe tid på forskellige afdelinger og lære grundlæggende lægefaglige færdigheder under tilsyn fra professionelle.

 

Du kommer til at se sygdomme og lidelser, som du kun har læst om i teoribøger. De lokale læger viser dig, hvordan man stiller diagnose på disse sygdomme, og de gennemgår behandlingsformer for dig.

 

Du får også praktisk erfaring, når I tager med på det opsøgende sundhedsarbejde i afsidesliggende lokalsamfund. Disse samfund har ikke adgang til sundhedspleje og undersøgelser, så du hjælper med at foretage grundlæggende sundhedsydelser.

 

Du bor i enten Arusha. Når du har fri, kan du udforske det smukke Tanzania, lige fra de krystalklare dybder i Lake Victoria eller højderne på Kilimanjaro.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

En uge

Alder: 

16 eller derover


Er et erfaringsophold med sygepleje i Tanzania det rigtige for mig?

Hvis du gerne vil have erhvervserfaring inden for sygepleje, før du starter din karriere, så er erfaringsopholdet perfekt til at lære om arbejdet på et hospital, inden du søger ind på sygeplejeuddannelsen. Du får muligheden for at skygge professionelle læger og sygeplejersker, hvor du styrker din lægefaglige viden og dit CV.


Hvis du læser til sygeplejerske, er opholdet også en enestående mulighed for at få erhvervserfaring og opbygge dine kompetencer, før du bliver færdiguddannet.


Du kan også deltage på projektet, hvis du ikke er sikker på, om en uddannelse og karriere inden for sygepleje er det rigtige for dig. Du behøver ikke at have erfaring for at tage på erfaringsophold, og du kan få et unikt indblik i hverdagen for en sygeplejerske i Tanzania. Du kommer hjem med en bedre forståelse for arbejdet og en bredere viden inden for medicin generelt.


Erfaringsopholdet er åbent hele året rundt, og du kan helt selv bestemme, hvornår du gerne vil afsted. Du skal mindst deltage på projektet i to uger, og vi anbefaler dig at blive så længe som muligt.

A French Projects Abroad intern is seen examining a child during a medical outreach whilst she completes her nursing internship in Tanzania.

Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet med sygepleje i Tanzania?

Du får erhvervserfaring med sygepleje i Tanzania under tilsyn fra din projektkoordinator, når du bruger dine hverdage på lokale hospitaler og sundhedsklinikker.

Du lærer om mange forskellige aspekter af sundhedspleje og medicin, mens du:


  • Skygge professionelle sygeplejersker og læger, når de går stuegang og har konsultationer
  • Tilbringe tid på forskellige hospitalsafdelinger
  • Deltage til kliniske foredrag og workshops
  • Få praktisk erfaring, mens du hjælper andre på opsøgende sundhedsarbejde

Dit arbejde fokuserer på både at lære og at tilbyde bedre sundhedspleje til befolkningen i Tanzania. Her er opholdets fokuspunkter:


Lære om faget af læger og sygeplejersker


Du skygger læger og sygeplejersker på forskellige afdelinger, mens du lærer om hverdagslivet for en sygeplejerske i Tanzania. Du kan overvære konsultationer og se, hvordan sygeplejersker håndterer situationer, når de løber tør for ressourcer.


Du kan enten rotere mellem forskellige afdelinger eller vælge den afdeling, der interesserer dig mest. På den måde kan du få enten en bred eller en specialiseret læringsoplevelse. Antallet af afdelinger, som du kan nå at observere på, kommer an på længden af dit ophold. Vi anbefaler dig at bruge mindst én uge på hver afdeling.


Kliniske workshops


Til foredrag og workshops får du både praktisk og teoretisk erfaring. Du lærer at måle blodtryk, blodsukker og at give injektioner. Du lærer også om at stille diagnose og behandle tropiske sygdomme som malaria.


Hjælpe lokalbefolkningen på det opsøgende arbejde


Når der arrangeres outreaches i lokalsamfundene, får du endnu en mulighed for at lære, samtidig med at du giver grundlæggende sundhedspleje til lokalbefolkningen. På det opsøgende arbejde, tager du ud i masai-samfundene sammen med læger og sygeplejersker. Du hjælper dem med at undersøge patienter for lidelser som diabetes og forhøjet blodtryk ved at måle blodsukker, blodtryk og vægt.


Hvilke typer arbejdspladser er der på erfaringsopholdet med sygepleje i Tanzania?

Du får muligheden for at rotere mellem forskellige hospitalsafdelinger, så du kan lære om flere forskellige områder inden for medicin. Hvis der er en bestemt specialisering, som du er særligt interesseret i, kan du også bruge det meste af din tid der. De forskellige afdelinger inkluderer:


  • Kirurgi
  • Barsel
  • Almen medicin
  • Pædiatri
  • Palliativ pleje


Antallet af afdelinger, som du kan arbejde på, afhænger af længden på dit ophold. Vi anbefaler dig at være på hver afdeling i mindst en uge. Kontakt os, hvis du er interesseret i en bestemt afdeling, så vi kan rådgive dig.

Two Projects Abroad interns on a nursing internship in Tanzania have a quick chat at a medical outreach.

Hvor i Tanzania skal jeg bo og arbejde?

Arusha

Arusha er en by med 270.000 indbyggere, som ligger ved foden af Mount Mera og ved kanten af Great Rift Valley. Her arbejder du på et stort, offentligt hospital, hvis du er sygeplejestuderende, eller på en mindre sundhedsklinik, hvis du ikke læser til sygeplejerske endnu. En gang hver anden uge tager du også ud i lokalområderne for at lave opsøgende sundhedsarbejde.


Der er masser at lave i din fritid, hvis du bor i Arusha. I weekenden kan du tage en tur til de hvide sandstrande i Zanzibar eller besøge the National Natural History Museum. Arusha er kendt for dets spændende natteliv, og du kan tilbringe aftenen på de lokale restauranter og barer, hvor du kan smage lokal mad og danse til live musik.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Tanzania


Hvordan ser en typisk dag på erfaringsopholdet med sygepleje i Tanzania ud?

Du står op og nyder et stort morgenmåltid sammen med din værtsfamilie, før du putter din hvide kittel i tasken og tager en dalla dalla til din arbejdsplads på et hospital eller en klinik.


På en normal arbejdsdag, ankommer du klokken 8.00 og tager hjem igen klokken 16.00. Projektet kører mandag til fredag, og du har fri i weekenderne.


Du bruger oftest formiddagen på at skygge de dygtige læger og sygeplejersker. Følg dem til konsultationer for at se med dine egne øjne, hvordan de stiller diagnoser og behandler patienter.


Du kan også gå rundt på stuerne og se sygeplejersker lave målinger og undersøgelser. Du får muligheden for at stille spørgsmål og finde ud af mere om, hvordan arbejdet som sygeplejerske i Tanzania er. Afhængigt af, hvor længe dit ophold er, kan du arbejde på forskellige afdelinger for at lære om forskellige specialiseringer inden for medicin.


Du har fri om aftenen, hvor du har mulighed for at udforske dine nye omgivelser. Du kan besøge lokale markeder, spise hjemmelavet mad hjemme hos din værtsfamilie, eller snakke med andre frivillige og praktikanter hos Projects Abroad i Tanzania.

Female Projects Abroad intern is pictured assisting with weighing a Masai woman at the local clinic as part of her nursing internship in Tanzania.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Det primære mål med erfaringsopholdet med sygepleje i Tanzania er, at fremme en vidensdeling. Du lærer af kvalificerede læger og sygeplejersker om, hvordan sundhedssystemet fungerer i et udviklingsland. Du kan også lære om systemerne i andre lande ved at snakke med de andre frivillige på projektet om deres hjemlande. Du kommer til at tage hjem fra projektet med en helhedsorienteret erfaring og viden om, hvordan medicin blive rpraktiseret i et udviklingsland.


Du hjælper med at foretage tidlige undersøgelser hos folk, som ikke har adgang til sundhedspleje til hverdag. De kan enten have mangel på transportmuligheder eller på ressourcer til at betale for at komme på hospitalet. Vores opsøgende arbejde tilbyder pleje til disse befolkningsgrupper. Du måler deres blodsukker, blodtryk, højde og vægt, og disse data kan så hjælpe læger og sygeplejersker med at henvise de patienter, der har brug for behandling.


Vi har fem primære mål for vores erfaringsophold med sygepleje i Tanzania. Målene står i vores Medicine Management Plan, og er at:


  • Forbedre adgangen til grundlæggende sundhedspleje for udsatte befolkningsgrupper
  • Fremme oplysning om ikke-smitsomme sygdomme
  • Forbedre hygiejnestandarder
  • Forbedre kvaliteten af den sundhedspleje, der tilbydes
  • Opfordre til en forståelse af medicinsk praksis og fremme en udveksling af medicinsk viden


Tag p dette erfaringsophold og hjælp os med at arbejde hen mod vores mål.

Female intern from Projects Abroad is pictured screening children during her nursing internship in Tanzania.

Praktik inden for medicin

 Dette projekt egner sig også perfekt som praktikophold for studerende inden for medicin og sundhed. Du får indsigt og viden fra den virkelige verden, som gavner dig i din udvikling som lægefaglig professionel. Du lærer også at arbejde sammen med forskellige slags mennesker og får et bredere perspektiv på globale sundhedssystemer og problemstillinger, hvilket vil gavne din karriere i mange år fremover. Vi kan arrangere et projekt, der møder alle kravene fra din uddannelsesinstitution.

Læs mere om, hvordan vi arrangerer praktikophold inden for sundhedspleje


Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Arusha. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Tanzania og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

En rejse til Tanzania giver dig chancen for at opleve livet i hjertet af Afrika. Der er masser at se og gøre her, når du har fri fra dit projekt.

Et projekt i Tanzania ville ikke være fuldendt uden en safari. Her får du chancen for at se det smukke dyreliv i landet som elefanter, næsehorn og løver.

Derudover er Tanzania hjemsted for det højeste bjerg i Afrika, Kilimanjaro. Du kan bruge en fredfyldt eftermiddag med at vandre rundt om foden på bjerget gennem den frodige vegetation.

Det er et must at gå og kigge på et farverigt, livligt, lokalt marked, når du er i Tanzania. Du kan også tilbringe noget tid i en masai landsby, hvor du kan lære om en helt anderledes livsstil.

Der er højst sandsynligt mange andre frivilligt i Tanzania samtidig med dig, så du har muligheden for at udforske landet på egen hånd eller med en gruppe ligesindede frivillige fra forskellige projekter. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer