You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold med Sygepleje i Mongoliet

Oversigt
  • Placering: Ulan Bator
  • Rolle: At arbejde sammen med kvalificerede sygeplejersker og få værdifuld erfaring inden for sygepleje
  • Praktiksted: Hospitaler og klinikker
  • Krav: Du skal være sygeplejestuderende.
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Praktiklængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

I Mongoliet kan du komme i praktik som sygeplejestuderende på et hospital eller en klinik i hovedstaden, Ulan Bator. Hospitalet er et større offentligt hospital, og klinikken er typisk privatejet. Dit praktiksted vil afhænge af, om du har præferencer i forhold til fagområde.

Ved at rejse ud i et praktikophold med Projects Abroad er du sikker på at få god støtte og vejledning fra den første kontakt og til du er hjemme igen, rigere på oplevelser og erfaringer. Du får en god rådgivning om dokumentationskrav og det øvrige papirarbejde, og vi beder dig først om at tilmelde dig, når vi har en praktikaftale klar til underskrift.

Din rolle som praktikant

Du arbejder sammen med uddannede sygeplejersker. Du bør forvente at arbejde i relativt basale omgivelser, idet der ikke er ressourcer til standarder som vi kender fra Danmark.

Frivillig på projekt inden for sygepleje i Mongoliet

Du vil ikke have direkte patientkontakt, idet det ikke er tilladt i Mongoliet. Du vil i stedet følge lokale sygeplejersker, og eventuelt assistere dem med lavpraktiske opgaver, f.eks. at klargøre instrumenter.

Projects Abroad arrangerer jævnligt outreaches, hvor du sammen med lokalt sundhedspersonale laver forskellige sundhedsfremmende aktiviteter i lokalsamfundet. Det kan f.eks. være sundhedstjek af hjemløse på herberger eller hygiejneworkshops på et lokalt hospital.

Projects Abroad arrangerer også en workshop hver måned, hvor du og andre studerende kan få mere information om Mongoliets sundhedssystem og viden om behandlinger med traditionel medicin.

Bæredygtige praktikophold med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som adresserer udfordringer og behov i det pågældende land.

Vi bruger en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at du følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲