You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold inden for Sygepleje i Ghana

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Cape Coast
  • Rolle: At arbejde sammen med kvalificerede sygeplejersker og få værdifuld erfaring inden for sygepleje
  • Praktiksted: Hospitaler
  • Krav: Du skal være sygeplejestuderende.
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Praktiklængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

I Ghana samarbejder vi med et større hospital i Cape Coast. Det er også muligt at komme i praktik som sygeplejestuderende på vores Folkesundhedsprojekt i Ghana, hvis du foretrækker at fokusere på sundhedsfremmende arbejde i lokalsamfundet frem for hospitaler.

Ved at rejse ud i et praktikophold med Projects Abroad er du sikker på at få god støtte og vejledning fra den første kontakt og til du er hjemme igen, rigere på oplevelser og erfaringer.

Du får en god rådgivning om dokumentationskrav og det øvrige papirarbejde, og vi beder dig først om at tilmelde dig, når vi har en praktikaftale klar til underskrift.

Din rolle som praktikant

Frivillig på opsøgende medicinsk arbejde i Ghana

På hospitalet i Cape Coast arbejder du sammen med lokale sygeplejersker hver dag.

Hospitalet er stort og travlt, og det er muligt at fokusere på et ønsket fagområde, f.eks. traume eller pædiatri.

Hver uge kan du hjælpe til på outreaches, hvor du sammen med lokale medarbejdere laver opsøgende, sundhedsfremmende arbejde, f.eks. i en afsides landsby.

Bæredygtige praktikophold med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som adresserer udfordringer og behov i det pågældende land.

Vi bruger en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at du følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Jeg har set rigtig mange spændende ting, som man ikke støder på så ofte i Danmark. Jeg har oplevet alt fra børn der døde af dehydrering og den sorg det medfører, store skader efter bilulykker til fødsler og glade familier.
Stefanie, sygeplejestuderende i praktik

 

Ghana Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲