You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold med Odontologi i Kenya

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Nanyuki
  • Rolle: At arbejde sammen med kvalificerede medarbejdere og få værdifuld erfaring inden for odontologi
  • Praktiksted: Hospital
  • Krav: Du skal være odontologistuderende.
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Praktiklængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Er du i gang med at uddanne dig til tandlæge og er du på udkig efter et spændende og lærerigt praktikophold i udlandet, kan du roligt tage Kenya med i dine overvejelser.

Projects Abroad i Kenya samarbejder med et lokalt hospital i byen, Nanyuki, hvo du vil arbejde sammen med lokale tandlæger hver dag.

Vi hjælper dig med papirarbejdet og dokumentationskrav fra dit studie, og du behøver ikke at tilmelde dig før der ligger en færdig praktikaftale klar til underskrift. Ved at tage i praktik i udlandet med Projects Abroad kan du forvente støtte og kompetent rådgivning fra første kontakt og til du er hjemme igen.

Du skal være opmærksom på, at du skal have en arbejdstilladelse for at arbejde på projekter i Kenya. Arbejdstilladelsen koster 145 USD pr. måned og skal forlænges løbende.

Din rolle som praktikant

Frivillig på odontologi-projekt undersøger barn

Sammen med lokale, kvalificerede tandlæger på hospitalet vil du møde og behandle patienter på et lokalt hospital. Igennem observation og dialog med de lokale tandlæger lærer du om diagnoser og behandlinger som de arbejder med i Kenya.

Du vil få en koordinator fra Projects Abroad såvel som en praktikvejleder på selve hospitalet, så du vil have god støtte og sparring under hele dit praktikophold.

Du arbejder altid mandag til fredag, og du har således fri i weekenden.

Bæredygtige praktikophold med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som adresserer udfordringer og behov i det pågældende land.

Vi bruger en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at du følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Kenya Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲