You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold med Almen medicin i Sri Lanka

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Byer mellem Negombo og Colombo
  • Rolle: At arbejde sammen med lokale læger og lære igennem observation og dialog
  • Praktiksted: Hospitaler
  • Krav: Du skal være medicinstuderende.
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Praktiklængde: Fra 4 uger
  • Startdato: Fleksibel

Frivillig på medicinsk projekt i Sri Lanka

I Sri Lanka samarbejder vi med hospitaler i en række kystbyer mellem Negombo og Colombo. Vi har gode erfaringer med at sende studerende i lærerige praktikophold i Sri Lanka, og du har mulighed for at specialisere dig inden for forskellige fagområder.

Ved at rejse ud i et praktikophold med Projects Abroad er du sikker på at få god støtte og vejledning fra den første kontakt og til du er hjemme igen, rigere på oplevelser og erfaringer.

Du får en god rådgivning om dokumentationskrav og det øvrige papirarbejde, og vi beder dig først om at tilmelde dig, når vi har en praktikaftale klar til underskrift.

Det er ikke et krav at kunne tale det lokale sprog, singalesisk, men det kan være en hjælp at kunne enkelte gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med et sprogkursus og derved også få en dybere forståelse for lokalsamfundet.

Din rolle som praktikant

Uanset hvor du arbejder, vil du arbejde sammen med uddannede læger på et hospital. Her kan du vælge at rotere, så du arbejder på forskellige afdelinger eller fokusere på samme fagområde, f.eks. reumatologi eller pædiatri.

Det er også muligt arbejde med traditionel medicin, ayurvedic.

Hver måned arrangerer Projects Abroad forskellige lærerige aktiviteter for studerende og frivillige på projekter inden for Medicin & Sundhed. Vi afholder workshops hvor du lærer mere om diagnoser og behandlinger i Sri Lanka ligesom at du selv er med til at give præsentationer om sundhed på skoler.

Hver måned arrangerer vi en outreach, hvor du sammen med lokale medarbejdere udfører gratis sundhedsfremmende arbejde i lokalsamfundet. Det kan f.eks. være gratis sundhedstests i en landsby eller en hygiejnekampagne på en skole.

Vi sørger også for at studerende hver måned kan deltage i et seminar, hvor en lokal læge fortæller om praksis i Sri Lanka.

Bæredygtige praktikophold med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som adresserer udfordringer og behov i det pågældende land.

Vi bruger en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at du følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Arbejdet på hospitalet var noget af en oplevelse, på Sri Lanka konsulteres lægen kun hvis det er rigtig slemt og man får selvfølgelig piller med hjem, om end der kun er tale om D-vitamin.
Malene, frivillig

Ønsker du at arbejde i Sri Lanka i mere end 4 uger, skal du have en arbejdstilladelse. Vi skal derfor bede dig sende os din ansøgning 3 måneder inden afrejse, idet det tager noget at får arbejdstilladelsen på plads.

Sri Lanka Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲