You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold med Farmaci i Sri Lanka

Oversigt
Projektoversigt
  • PLACERING: Panadura og Horana
  • ROLLE: At observere og evt. assistere lokale farmaceuter i opmåling og udlevering af medicin
  • PROJEKTTYPE: Hospital
  • Krav: Du skal være påbegyndt en relevant uddannelse
  • INDKVARTERING: Værtsfamilie
  • PRISER: Fra 14.150 kr
  • PROJEKTLÆNGDE: Fra 4 uger
  • STARTDATO: Fleksibel

frivillig hjælper til på outreach i Sri Lanka

Ta’ dit praktik i udlandet og lær mere om dit fag i praksis! I Sri Lanka kan du arbejde på apoteker på hospitaler og omsætte din teoretiske viden til praksis.

Vi arrangerer praktikophold inden for farmaci på apoteker på hospitaler i Panadura og Horana i Sri Lanka, og dit praktikforløb skal vare i mindst 4 uger. Du bestemmer selv hvornår dit praktikophold skal starte.

Din rolle på praktikstedet

Du skal forvente at arbejde på hospitaler med relativt få ressourcer og af basale standarder. Du arbejder sammen med lokale, professionelle farmaceuter som vil vejlede og støtte dig under hele dit praktikforløb.

I vil især arbejde med udlevering af medicin, og du vil således lære igennem observation og dialog med de lokale farmaceuter imens de opmåler medicin til udlevering.

Med tiden vil du begynde at assistere og have mere praktisk arbejde efterhånden som du kommer ind i arbejdsgangen. Vi opfordrer også altid studerende til at udveksle viden og erfaringer med deres lokale kollegaer. Det er vigtigt at opbygge et positivt og tillidsfuldt forhold til det lokale personale.

Vi arrangerer outreaches i Sri Lanka, hvor alle frivillige og praktikanter på projekter inden for Medicin & Sundhed hjælper til. Her tager vi ud i lokalsamfundet, f.eks. på skoler og i landsbyer, for at lave sundhedsfremmende arbejde og give behandlinger til indbyggere som ellers har langt til lægen.

Du kan her hjælpe til med at uddele medicin på recept og give gratis hjælp til lokale indbyggere. Det kan også være at du hjælper til med oplysningskampagner og oplæg om forebyggelse på skoler og i kulturcentre.

Du vil også blive inviteret til at deltage i en månedlig workshop, hvor en lokal læge fortæller om diagnoser og behandlinger i Sri Lanka.

Du vil arbejde mandag til fredag og sædvanligvis fra morgenstunden til først på eftermiddagen. Du har således altid fri i weekenden til at mødes med andre frivillige i området.

Vil du gerne arbejde med farmaci uden at være studerende, så kontakt gerne vores danske projektrådgivere for at høre mere om dine muligheder.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som adresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Sri Lanka Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲