You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold med Farmaci i Ghana

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Cape Coast
  • Rolle: At observere og assistere lokale farmaceuter og få relevant erfaring.
  • Krav: Du skal være i gang med en relevant uddannelse.
  • Projekttype: Undervisningshospital
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra Loading...
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Studerende hjælper til på outreach i Ghana

Er du studerende på farmacistudiet, kan du tage i praktik i Ghana. Her vil du blive udfordret og arbejde med dii fag i praksis og i et væsentligt andet miljø end i Danmark. Glæd dig til at lære en masse om at arbejde som farmaceut i et udviklingsland som Ghana og til at få god erfaring med hjem til Danmark.

Du skal være studerende for at tage i praktik på Farmaciprojektet, og praktikopholdet skal være af mindst 2 ugers varighed. Du bestemmer selv hvornår dit praktikforløb skal starte.

Du vil arbejde på et lokalt apotek eller et undervisningshospital i Cape Coast i Ghana, hvor du arbejder sammen med professionelle farmaceuter, som vil vejlede og støtte dig under hele dit praktikforløb.

Din rolle på projektet

Et praktikophold i Ghana giver dig en god mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis. Til at starte med vil du igennem observation og dialog med dine professionelle kollegaer lære hvordan de arbejder som farmaceuter i Ghana.

Vi opfordrer altid studerende til at dele deres teoretiske viden med de lokale farmaceuter og udveksle erfaringer. Du vil lære nyt hver dag, og med tiden vil du kunne begynde at assistere de lokale farmaceuter med mere praktisk arbejde.

Hver dag vil du gå med på stuegang hos indlagte patienter, og du kan også forvente at hjælpe til med udlevering af medicin til ambulante patienter og ellers yde rådgivning kliniske praksisser.

Alle frivillige og praktikanter på projekter inden for Medicin & Sundhed i Ghana hjælper til på outreaches, hvor de sammen med lokalt sundhedspersonale tager ud i lokalsamfundet for at opsøge indbyggere, som ellers har begrænset adgang til læger.

Her hjælper du med at tilse patienter, og du vil efter kyndig vejledning være med til at udstede medicin hvor nødvendigt.

Du skal forvente at arbejde mandag til fredag, og fra morgenstunden til først på eftermiddagen.

Vil du gerne arbejde med farmaci uden at være studerende, så kontakt gerne vores danske projektrådgivere for at høre mere om dine muligheder.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Ghana Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲