Students release turtles for their conservation volunteering in Mexico.

Frivilligt arbejde med naturbevaring i Mexico

Bliv en del af indsatsen for bevaring af Stillehavskysten og hjælp med at beskytte truede havskildpadder

Projektoversigt

Bo på Stillehavskysten i Mexico og arbejd frivilligt med naturbevaring af truede havskildpadder. Du arbejder sammen med bevaringseksperter på et lokalt natur- og miljøcenter. Du arbejder også i en lagune i nærheden og på en strand med sort sand. Projektet giver dig mulighed for at hjælpe med at beskytte miljøet og nyde naturen på samme tid.


Havskildpadderne i Mexico er truede. De mister de steder, hvor de lægger æg på grund af kysterosion, og krybskytter stjæler deres æg. Vi har brug for din hjælp til at flytte rederne til beskyttede indhegninger for bagefter at slippe de små skildpadder ud i havet. Du hjælper også med at bevare biodiversiteten i området ved at lave videnskabelig forskning og arbejde med krokodiller og leguaner. De data, du indsamler, bliver brugt af forskere rundt omkring i både Nord- og Sydamerika.


Du bor og arbejder med vores team tæt på en smuk, sort sandstrand i den lille by Cuyutlan. Du bor sammen med andre frivillige tæt på både byens centrum og stranden. Der er masser at se og opleve i Mexico i din fritid, og vi opfordrer dig til at opleve så meget som muligt.

Startdatoer: 

Juni til September

Læs mere

Minimum varighed: 

En uge

Alder: 

16 eller derover


Er frivilligt arbejde med havskildpadder i Mexico det rigtige for mig?

Hvis du brænder for at arbejde med havdyr på land og gerne vil have en spændende oplevelse ude i naturen, er dette projekt perfekt til dig. Du bruger dagen på at gå langs med de sorte sandstrande på udkig efter skildpaddereder, og at transportere æggene forsigtigt til beskyttede områder. Du sætter de små nyudklækkede skildpadder ud og ser dem kravle hen over sandet på vej til havet. Du sejler også rundt i lagunen og tager noter til forskerne om de forskellige dyr og fugle, du ser.

 

Det arbejde, vi udfører her, er meget vigtigt, og du bliver en del af vores indsats for at beskytte livet i havet og på kysten. Som frivillig laver du masser af praktisk arbejde og lære meget fra vores bevaringseksperter, hvilket er virkelig brugbart, hvis du overvejer en karriere inden for naturbevaring. Projektet er også et godt match til dig, hvis du brænder for miljøet og gerne vil hjælpe aktivt.

 

Du får også muligheden for at udvikle dine personlige kompetencer som kommunikation og tilpasning til et fremmed miljø. Du kan bruge disse kompetencer i din fremtidige karriere.

 

Du behøver ikke at have erfaring med naturbevaring for at deltage. Du bliver vejledt af eksperter på området, og Projects Abroad teamet står altid klar til at give gode råd og støtte.

 

Dit ophold vil være på mindst én uge, og vi anbefaler, at du bliver i længere tid for at kunne opleve mest muligt.

A sea turtle hatchling released during conservation volunteering in Mexico.

Hvad bliver min rolle på projektet?

Der er altid meget at lave i Cuyutlan. Her er nogle af de aktiviteter, du kan deltage i:

 

  • Finde og flytte skildpaddereder til et beskyttet område
  • Rengøre og vedligeholde indhegningerne og passe havskildpadderne
  • Indsamle data om områdets biodiversitet som del af igangværende forskningsinitiativer
  • Lave opsøgende arbejde i lokalsamfundene om naturbevaring
  • Deltage i oprydninger på strandene om eftermiddagen

Dit arbejde bliver inddelt i følgende kategorier:

 

Finde og flytte skildpaddereder til et beskyttet område

 

Erosion af kysten er et stort, langsigtet problem, som truer skildpaddebestanden i Mexico. Krybskytter er dog et endnu større problem i øjeblikket. Når en skildpadde har lagt æg, graver krybskytterne dem op og sælger dem på det lokale marked. Vi har patruljer hver nat, som beskytter rederne mod krybskytter.

 

Når vi finder en rede, flytter vi den til et sikkert sted på det naturcenter, vi samarbejder med. Naturcentret er et beskyttet område, og æggene bliver lagt i en inkubator her, hvor de kan være i fred. Når æggene klækker, sætter vi de små skildpadder ud i havet. Din hjælp er tiltrængt til at sikre denne proces.

 

Sikre rengøring og vedligeholdelse af indhegninger

 

Regeringen i Mexico har givet naturcentret lov til at holde skildpadder, især sårede skildpadder, som ikke kan sættes ud i det fri igen. Naturcentret har brug for din hjælp til at passe de skildpadder, der lever på deres område. Du hjælper med at gøre rent i indhegningerne og at sikre, at voksne skildpadder bliver fodret og passet. Hver skildpadde bliver målt og vejet en gang om måneden.

 

Forskning i biodiversitet

 

En gang om ugen arbejder du på Palo Verde flodmunding og i lagunen El Chupadero. Her iagttager du det lokale dyreliv i forhold til antal arter og deres tilstand. Arbejdet inkluderer at:

 

  • Opretholde et register over dyrelivet gennem observation og kamerafælder til overvågning om natten
  • Indsamle data om tilstanden på mangroveskovene
  • Dyrke unge mangrovetræer på en planteskole
  • Genplante områder, hvor mangroveskoven er blevet skadet eller fjernet

 

Arbejdet med mangrovetræerne er særligt vigtigt. Mangroveskove giver havdyr et levested, de beskytter kysten mod erosion, og de hjælper i kampen mod klimaforandringer. Vi har brug for din hjælp til at plante så mange som muligt.

 

Opsøgende arbejde og kampagner om naturbevaring

 

Viden og uddannelse er en stor del af det bevaringsarbejde, vi udfører i Mexico. Vi arbejder sammen med naturcentret for at sprede budskabet om naturbevaring i lokalsamfundene. Vi lægger tryk på vigtigheden af at beskytte miljøet og dyrelivet og at bevare det for fremtidige generationer. Du hjælper os med vores indsats ved at besøge lokale skoler og arrangere kampagner i lokalsamfundet.

 

Strandoprydninger i lokalsamfundet

 

Det er afgørende for bevaringen af dyrelivet i havet, at vi mindsker mængden af affald i havene. Skrald, især ikke-bionedbrydeligt plastik, er skadeligt for miljøet. Havskildpadderne, som yngler her, kan blive viklet ind i plastik eller de kan forveksle det med mad, hvilket kan skade og måske endda dræbe dem. Du deltager i jævnlige oprydninger på strandene for at fjerne så meget skrald som muligt.

Hvem er vores samarbejdspartnere?

Alle fredede naturområder i Mexico er beskyttede af SEMARNAT (Institut for Miljø og Naturressourcer), som har betroet os med at håndtere en del af kystlinjen, da de anerkender Projects Abroads dedikerede indsats til naturbevaring. En af forpligtelserne i aftalen med SEMARNAT er at vi udarbejder vigtig forskning langs den mexicanske kyst.


Vi arbejder også sammen med El Tortugario Centro Ecológico de Cuyutlan, som er et naturcenter i Cuyutlan. Centret fokuserer på at skabe opmærksomhed i lokalsamfundene omkring vigtigheden af biodiversitet og naturbevaring.


Hvor i Mexico skal jeg bo og arbejde?

Cuyutlan

Som frivillig i Mexico, bor du i fortryllende Cuyutlan, hvilket giver dig følelsen af at være i en helt anden verden da der her er strande med sort sand, blide bølger og en afslappet atmosfære.

 

Du bruger det meste af tiden på El Tortugario Centro Ecológico de Cuyutlan, hvor du arbejder direkte på stranden eller i en lagune i nærheden. 

 

Du bor sammen med andre frivillige i et hus tæt på stranden, som ligger i nærheden af El Tortugario Centro Ecológico de Cuyutlan, så du får nemt ved at komme på arbejde hver dag. Huset ligger også kun et par kilometer fra byens centrum.

 

I det hus, du bor i, er der flere delte og individuelle soveværelser samt et fælles køkken og en pool. Soveværelserne er opdelt efter køn, og I hjælper alle sammen med husholdningen og rengøringen.

 

Når du har fri, har du mulighed for at opleve alt, hvad Mexico har at byde på, og at lære de andre frivillige bedre at kende.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Mexico


Hvordan ser en typisk dag på projektet ud?

Du arbejder omkring fem timer om dagen, mandag til fredag.


Arbejdet på projektet er delt op mellem naturcentret, stranden og lagunen. På naturcentret fokuserer du på at arbejde med skildpadder.

Du iagttager rederne i en beskyttet indhegning. Du rengør også voksne skildpadder og sikrer, at de får ordentlig mad og bliver vejet og målt jævnligt. Vi patruljerer også om natten for at lede efter reder. Du kan forvente at arbejde på skift på nattepatruljer.


Du arbejder på krokodillecentret en gang om ugen, hver torsdag. Her indsamler du biometrisk data og afmærker krokodiller i laguner i nærheden, for at spore den lokale bestand.


Du har masser af tid til at slappe af, især midt på dagen, når det er varmest, da vi stopper med at arbejde for at undslippe middagsheden.


Når du ikke arbejder, kan du udforske området sammen med de andre frivillige. Sørg for at nyde den berømte, udendørs, stråtækte seafood restaurant i byen.

A group cleans a crocodile enclosure for their conservation volunteering in Mexico.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at sikre overlevelsen af truede arter af havskildpadder, og at bevare trivslen af naturen i området.


De truede skildpadder, vi arbejder med, kan kun lægge æg på stranden. Desværre forsvinder disse ynglesteder hurtigt på grund af klimaforandringer og forøget menneskelig indblanding. Krybskytter stjæler også æggene og sælger dem på lokale markeder. Derfor arbejder vi for at beskytte så mange reder som muligt. Vi har brug for hjælp fra frivillige som dig til at opnå vores mål.


Vi arbejder med specifikke arter af truede havskildpadder i Mexico, inklusiv grønne havskildpaddder, Olive Ridley havskildpadder og de kritisk truede læderskildpadder. Statistikker over læderskildpadden er særligt skræmmende. Der er kun 2.300 voksne læderskildpadder af hunkøn tilbage i det fri.


Ud over at beskytte skildpadder, hjælper vi med at bevare områdets naturlige trivsel. Vi iagttager bestanden af dyrelivet og indsamler videnskabelig data til forskere og den lokale regering. Vi arbejder også på at gøre noget ved kysterosionen ved at dyrke og plante mangrovetræer. Mangroverne beskytter ikke kun kystlinjen fra erosion, de udgør også et levested for havdyr og hjælper med at modvirke klimaforandringer.


Vær frivillig på vores projekt med kystbevaring og bliv en del af vores langsigtede indsats for at bevare og beskytte miljøet i Mexico!

Two students plant mangroves for their conservation volunteering in Mexico.

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bliver indkvarteret sammen med andre Projects Abroad frivillige og praktikanter i løbet af dit ophold i Mexico. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid.

Boligen kommer til at være tryg, komfortabel og ren. Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Mexico har noget for enhver smag med dets smukke strande, fængslende kunstudstillinger og travle restauranter. Du får masser at lave i din fritid på dit projekt i dette dynamiske land.


Der er noget fascinerende ved at gå rundt i historiske bygninger. Hvis du er til neo-gotisk arkitektur, så tag på en tur til templet, Templo Expiatorio del Santisimo Sacramento. Det er et sandt kunstværk med udsmykkede tårne og farvestrålende glasmosaik.


Der er også masser af museer, så du har rig mulighed for at dykke ned i Mexicos rige historie. Hvis du vil prøve noget anderledes, kan du tilbringe en dag med at beundre dyrelivet og den frodige beplantning i Las Peñas naturreservat. Du kan ikke rejse til Mexico uden at smage det autentiske, mexicanske køkken.


Du kan bruge en aften på at spise pozole eller tamales på en lokal restaurant og se den orange-røde sol smelte ned over horisonten.


Vi har et væld af forskellige projekter i Mexico, så der er højst sandsynligt mange andre frivillige i området, når du er afsted. Du kan derfor vælge at rejse og tage på opdagelse i landet på egen hånd eller i en gruppe sammen med andre frivillige.


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer