You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde inden for Odontologi i Kenya

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Nanyuki
  • Rolle: At observere og assistere lokale tandlæger og få relevant erfaring.
  • Projekttype: Hospital
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 15.150 kr
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel
  • Krav: Arbejdstilladelse til 145 USD pr. måned.

Overvejer du en karriere inden for tandlægefaget, kan du arbejde frivilligt på et projekt inden for odontologi i Kenya for at få bekræftet dit karrierevalg. Du vil få et spændende indblik i tandlægefaget i et udviklingsland, og du bør være forberedt på at se tilfælde som ikke ses ofte i Danmark.

Vores odontologiprojekt i Kenya foregår i byen, Nanyuki, ligesom vore øvrige projekter. Frivillige arbejder på en odontologiafdeling på et lokalt hospital.

Uanset om du rejser i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, som studerende i praktikophold, eller som voksenfrivillig, vil du få en lærerig oplevelse.

Er du allerede uddannet inden for faget, skal du også være særdeles velkommen til at bidrage med din viden og erfaring som professionel.

Uanset hvor du arbejder, vil du få god hjælp fra Projects Abroad. Du vil få en koordinator fra vores lokale team, som vil støtte dig under hele dit projektforløb.

Din rolle på projektet

Frivillig på odontologi-projekt undersøger barn

Frivillige og studerende på odontologiprojektet arbejder som praktikanter for det lokale personale på afdelingen. Har du ingen erfaring eller uddannelse vil du hovedsagligt indtage en observerende rolle.

Ved at skygge det lokale personale har du mulighed for at stille spørgsmål og observere en række forskellige procedurer hver dag; det kan for eksempel være fyldninger og udtrækning af tænder.

Det er vigtigt at vise initiativ og interesse, og vi anbefaler altid frivillige at opbygge et godt forhold til de lokale kollegaer.

Hver uge arrangerer vi en outreach, hvor alle frivillige og studerende på medicinske projekter kan deltage. Her tager vi typisk ud på en skole, et børnehjem eller til et lokalsamfund for at give gratis sundhedsfremmende ydelser. Det kan f.eks. være en donation af tandbørster og tandpasta, ormekure eller en kampagne om forebyggelse.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Kenya Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲