You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde inden for Obstetrik i Mongoliet

Oversigt
  • Placering: Ulan Bator
  • Din rolle: At arbejde få værdifuld erfaring som jordemoder ved at arbejde med fødsler og på badegang
  • PROJEKTTYPE: Hospital, klinik, outreaches
  • kRav: Du skal være fyldt 18 år
  • indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 14.150 kr
  • projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

 Vi samarbejder med State Maternity Hospital i hovedstaden, Ulan Bator, hvor frivillige og studerende kan arbejde på fødegang, operationsgang og barselsgang.

På dette projekt skal du have mindst 3 års uddannelse som jordemoder, og derfor er det velegnet for studerende på udkig efter i praktikophold i udlandet.

Er du allerede uddannet jordemoder, skal du også være særdeles velkommen til at bidrage med din viden og erfaring som professionel.

Fra første dag vil du have en fast koordinator fra Projects Abroad ligesom at du vil have en supervisor på selve projektet, og du vil dermed have god støtte under hele forløbet.

Du bør ikke forvente, at patienterne taler engelsk, og du kan derfor overveje at supplere dit projekt med et sprogkursus i mongolsk.

Din rolle på projektet

Ifølge lovgivningen i Mongoliet må frivillige ikke direkte behandle patienter, men du kan hjælpe og støtte kvinderne under og efter fødslen. Du kan ligeledes assistere de lokale jordemødre, og jo mere interesse og initiativ du udviser, jo mere vil du lære.

Vi arrangerer jævnligt workshops for alle frivillige på projekter inden for Medicin & Sundhed, hvor du får mere viden om behandling, Mongoliets sundhedssystem og almindelige procedurer.

Vi arrangerer ligeledes outreaches hvor vi tager ud i lokalsamfundet for at lave gratis, sundhedsfremmende arbejde. Det kan f.eks. være sundhedstjek i et lokalsamfund eller en hygiejnekampagne på et hospital. Vi deler også tæpper og mad ud til lokale familier ligesom at vi hjælper med at drive et suppekøkken.

Alle frivillige arbejder mandag til fredag, og du har således fri i weekenden til at slappe af sammen med din værtsfamilie og de øvrige frivillige eller måske smutte på weekendtur.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som adresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲