You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde inden for Fysioterapi i Togo

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Lomé
  • Din rolle: At arbejde sammen med kvalificerede medarbejdere om at behandle børn på en institution
  • PROJEKTTYPE: NGO
  • kRav: Fransk på middelniveau
  • indkvartering: Værtsfamilie
  • PRISER: Fra 14.150 Kr
  • projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Frivillig på projekt inden for fysioterapi i Togo

På vores fysioterapiprojekt i Togo samarbejder vi med en lokal ngo i udkanten af hovedstaden, Lomé. Du arbejder på en institution som hjælper handicappede børn, som har alt for langt til behandling på byens hospitaler.

Togo er et særdeles fattigt land, og du vil lære hvordan man arbejder med fysioterapi uden de mange ressourcer som vi kender i Danmark. Du skal derfor forvente at arbejde uden moderne hjælpemidler.

Uanset om du rejser i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, som studerende i praktikophold, eller som voksenfrivillig, vil du få en lærerig oplevelse i Togo.

Er du allerede uddannet fysioterapeut, skal du også være særdeles velkommen til at bidrage med din viden og erfaring som professionel.

Du vil få en koordinator fra både Projects Abroad og selve dit projekt, som vil støtte dig under hele dit projektforløb.

Det er vigtigt, at du kan begå dig på fransk, så du kan kommunikere med dine kollegaer, og du kan med fordel supplere dit projekt med et skræddersyet sprogkursus.

Din rolle på projektet

Du vil hjælpe med at give handicappede børn omsorg og behandling. Selvom handicap er ganske uforskyldt er der stadig meget stigma forbundet med det i Togo.

Frivillige uden uddannelse eller erfaring vil ikke arbejde direkte med fysioterapi men i stedet lære igennem observation og dialog med lokale medarbejdere.

Har du uddannelse og erfaring med fysioterapi kan du forvente en mere involverende rolle. Du hjælper børnene med genoptræning, og tidligere frivillige har også arrangeret oplysningsaktiviteter på skoler og besøgt handicappede børn i hjemmet.

Alle frivillige på projekter inden for Medicin & Sundhed kan deltage i outreaches, hvor vi tager ud på til forskellige projektpartnere for at lave workshops om f.eks. hygiejne eller for at lave sundhedstjek.

Du arbejder mandag til fredag, og du har altid fri i weekenden.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Togo Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲