You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde inden for Fysioterapi i Tanzania

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Dar es Salaam
  • Din rolle: At arbejde sammen med kvalificeret personale og lære om behandling af patienter.
  • Projekttype: Hospital
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 15.150 kr
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

På vores fysioterapiprojekt i Tanzania samarbejder vi med et privathospital i Dar es Salaam. Her vil du arbejde sammen med kvalificeret personale på en mindre fysioterapiafdeling.

Uanset om du rejser i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, som studerende i praktikophold, eller som voksenfrivillig, vil du få en lærerig oplevelse på dette.

Er du allerede uddannet fysioterapeut, skal du også være særdeles velkommen til at bidrage med din viden og erfaring som professionel.Afdelingen har et stort behov for uddannede fysioterapeuter.

Uanset hvor du arbejder, vil du få god hjælp fra Projects Abroad. Du vil få en koordinator fra vores lokale team, som vil støtte dig under hele dit projektforløb.

Din rolle på projektet

Frivillige på projekter inden for Medicin og Sundhed

Du arbejder sammen med to læger på hospitalets fysioterapiafdeling. De er begge uddannede inden for fysioterapi og særdeles kvalificerede til at behandle patienter.

Har du ingen uddannelse eller erfaring, vil du indtage en observerende rolle. Frivillige med relevant uddannelse og erfaring kan muligvis få mulighed for at assistere. Det er altid det faste personale, som afgør hvilken type opgaver du kan få.

Vi anbefaler alle frivillige at vise initiativ og hjælpe til hvor muligt.

Du arbejder mandag til fredag, og du skal regne med at arbejde omkring otte timer om dagen fra morgenstunden.

Vi arrangerer workshops og outreaches for alle frivillige på projekter inden for Medicin & Sundhed i Tanzania. Her mødes frivillige og sundhedsfagligt personale for at udveksle erfaringer og tage ud i lokalsamfundet for at give gratis sundhedsydelser, f.eks. give fysioterapi til patienter som ellers ikke har adgang til behandling.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Tanzania Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲