You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde og praktikophold med Folkesundhed i Togo

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Lomé
  • Din rolle: At lave sundhedsfremmende arbejde sammen med en lokal NGO
  • PROJEKTTYPE: Outreaches
  • kRav: Fransk på middelniveau
  • indkvartering: Værtsfamilie
  • PRISER: Fra 15.650 Kr
  • projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Vores spændende folkesundhedsprojekt i Togo foregår i hovedstaden, Lomé. Her samarbejder vi med en lokal organisation og lokale frivillige om at yde hjælp til lokalsamfund.

Frivilligt arbejde og praktikophold med folkesundhed i Togo

Vi arrangerer outreaches regelmæssigt, hvor du sammen med sundhedsfagligt personale tager ud i afsides områder for at opsøge lokale indbyggere, som ellers kun har meget begrænset eller endda ingen adgang til læger.

For børn og voksne uden adgang til lægehjælp er sygdomme som malaria, kolera og tuberkulose desværre en høj risiko og kan i værste fald have dødeligt udfald.

Togo har endnu ikke sundhedsprogrammer med fokus på at hjælpe især gadebørn, og det vil vi med vores outreaches forsøge at rette op på.

Uanset om du rejser i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, som studerende i praktikophold, eller som voksenfrivillig, vil du få en lærerig oplevelse.

Er du allerede uddannet inden for det sundhedsfaglige område, skal du også være særdeles velkommen til at bidrage med din viden og erfaring som professionel.

Du vil få god hjælp fra Projects Abroad. Du vil få en koordinator fra vores lokale team, som vil støtte dig under hele dit projektforløb.

Fransk er et officielt sprog i Togo og langt mere udbredt end engelsk. Du kan overveje at supplere dit arbejde på projektet med et fransk sprogkursus.

Din rolle på projektet

Du arbejder sammen med en lokal organisation, som også har lokale frivillige til at hjælpe til på projektet. Din koordinator taler engelsk, men ellers skal du ikke forvente at de lokale frivillige taler engelsk.

I tager sammen ud på outreaches i områder med behov for hjælp. Her vil dine lokale kollegaer hjælpe dig med at kommunikere med patienterne. Du skal forvente at hjælpe til med at rådgive patienter, rense sår og skifte forbindinger og følge op på tidligere behandlinger.

Opfølgende behandlinger kan f.eks. være at tilse sår og forbindinger og sikre, at der ikke er infektioner.

Har nogle patienter behov for mere omfattende behandling, tager vi dem med til en partnerklinik, hvor de får den rette hjælp.

Uanset hvor du er i livet, kan du på dette projekt hjælpe lokale indbyggere i Togo til en bedre tilværelse ved at give dem bedre adgang til lægehjælp. Vi har folkesundhedsprojekter i flere lande, så der er mange spændende muligheder for at hjælpe til.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Ghana Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲