You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde og praktikophold med Folkesundhed i Sri Lanka

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Colombo
  • Rolle: At arbejde med forskellige sundhedsfaglige emner, sundhedskampagner og outreach.
  • Krav: Mindst 18 år
  • Indkvartering: Værtsfamilier
  • Priser: Fra 14.150 kr
  • Projektlængde: Fra 4 uger
  • Startdato: Fleksibel

Frivillige hjælper munk til på outreach

På vores projekt inden for Folkesundhed i Sri Lanka kan du lære mere om faget og få et godt kendskab til lokalbefolkningen. Projektet er velegnet for alle frivillige med en interesse i folkesundhed og i at hjælpe lokale indbyggere til en bedre hverdag.

Det er ikke et krav at kunne tale det lokale sprog, singalesisk, men det kan være en hjælp at kunne enkelte gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med et sprogkursus og derved også få en dybere forståelse for lokalsamfundet.

Uanset om du rejser i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, som studerende i praktikophold, eller som voksenfrivillig, vil du få en lærerig oplevelse på dette givende projekt.

Er du allerede uddannet inden for området, skal du også være særdeles velkommen til at bidrage med din viden og erfaring som professionel.

Vi samarbejder med en lokal sundhedsorganisation, Moratuwa (MOH), som hører ind under de officielle sundhedsmyndigheder i Colombo, Sri Lanka.

Organisationen yder hjælp og støtte til mødre og børn. De har f.eks. også et uddannelsescenter for jordemødre. Organisationen har fem læger og tre sygeplejersker ansat på fuldtid til at arbejde på 17 klinikker.

Din rolle på projektet

På dette projekt har vi fokus på tropesygdomme, f.eks. Weils syge og forebyggelse af smitte. Vi har desværre også set en stigning i livsstilsygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og forhøjet kolesterolta, og udgør nu 85% af diagnoser i Sri Lanka.

De lokale sundhedsmyndigheder øger langsomt deres kapacitet til at kunne fokusere mere direkte på forebyggelse og behandling, og det arbejder støtter vi op om på dette projekt.

Du vil derfor hjælpe med følgende opgaver:

  • Oplysningskampagner om forebyggelse eller emner med behov for specifikt fokus, 
  • Oplysning om risici ved rygning, alkoholmisbrug, usund kost, og mangel på motion;
  • Outreaches med fokus på helbredtjek hvor borgere får målt blodtryk, testet blodsukker, og lignende;
  • Observation af konsultationer med borgere;
  • Interventionsprogrammer på foranledning af lokalsamfund, lokale partnere, skoler, etc.

Du kan arbejde sammen med de lokale læger og sygeplejersker hos sundhedsorganisationen. Her kan du observere og eventuelt assistere læger og andet personale på klinikkerne, hvor mødre får lavet en sundhedsjournal for deres børn. Det er udelukkende de lokale læger og sygeplejersker som afgør din rolle.

Har du erfaring med tandpleje, kan du assistere lokale tandlæger på skolebesøg og tandklinikker.

En gang om måneden arrangerer vi Medical Camps, hvor frivillige sammen med lokalt sundhedsfagligt personale tager ud i lokalsamfundet for at behandle lokale indbyggere. Det kan også være oplysningsarbejde om forskellige emner inden for sundhed på skoler og lignende.

Hver måned arrangerer vi Medical Seminars, hvor en lokal læge giver en præsentation om forskellige medicinske emner. Her kan frivillige på medicinske projekter mødes med vejledere og diskutere forskellige problemstillinger i forbindelse med arbejdet.

Derudover har frivillige mulighed for at besøge hospitaler og deltage i workshops for at lære mere om det lokale sundhedsvæsen og traditionel medicin og behandling.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Vil du arbejde i Sri Lanka i mere end 4 uger, skal du registreres hos myndighederne. Vi beder dig derfor tilmelde dig senest fire måneder inden afrejse, så vi kan nå at få det hele på plads for dig.

Sri Lanka Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲