You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde inden for Ergoterapi i Tanzania

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Dar es Salaam
  • Din rolle: At evaluere og udarbejde behandlingsplaner for børn.
  • Projekttype: Rehabiliteringscenter for børn
  • Krav: Mindst 1 års relevant uddannelse
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 15.150 kr
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Vores ergoterapiprojekt i Tanzania foregår i Dar es Salaam, hvor vi også har en række andre projekter samt et lokalt kontor. Frivillige arbejder på et rehabiliteringscenter, hvor de støtter det faste personale i det daglige arbejde.

Du skal have mindst et års relevant uddannelse for at arbejde på dette projekt, og det er derfor særdeles velegnet for studerende som vil tage et praktikophold i udlandet eller for professionelle ergoterapeuter.

Du vil få god støtte fra Projects Abroad. Din lokale koordinator vil hjælpe dig på plads og i gang med dit arbejde på projektet.

Din rolle på projektet

Patient får ergoterapibehandling i Tanzania

Sammen med kvalificeret personale og andre frivillige vil du hjælpe børn med forskellige udfordringer, f.eks. skader efter en ulykke er kroniske handicap.

Børnene har brug for hjælp til at klare sig igennem dagens udfordringer i skolen, i hjemmet, og på det personlige plan.

Du er også med til at udvikle en personlig behandlingsplan for hvert barn, hvor I evaluerer og planlægger de næste mål.

Uanset hvem du behandler, er det vigtigt at du udviser tålmodighed, motivation og medfølelse i dit arbejde. Du skal ikke forvente hurtige resultater af din indsats, men det vil være belønnende at følge børnenes små fremskridt.

Det er altid det faste personale på projektet, der vurderer om og i så fald hvilke praktiske opgaver, du kan varetage. Vi anbefaler, at du er åben over for alle opgaver og viser initiativ på projektet.

Frivillige arbejder mandag til fredag og har altid fri i weekenden.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Tanzania Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲