You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde inden for Ergoterapi i Filippinerne

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: San Remigio
  • Rolle: At tage på hjemmebesøg hos brugere og give ergoterapeutisk behandling.
  • Projekttype: Hjemmebesøg og borgercentre
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 13.700 kr
  • Projektlængde: Fra 1 uge
  • Startdato: Fleksibel
  • Krav: Mindst 6 måneders relevante studier

En landsdækkende undersøgelse i 2010 i Fillippinerne viste, at 1,44 mio. af indbyggerne har et handicap. Det er anslået, at en 1 ud af 20 hustande lever med mindst et handicappet familiemedlem og at halvdelen af dem er ude af stand til at deltage i eller færdiggøre grundskolen.

Kvindelig frivillig på ergoterapi-projekt hjælper barn med at male

Imens mange indbyggere lever med kroniske handicap, kan andre indbyggere komme af med deres mobilitetsproblemer hvis bare de får den rette rådgivning og træningsvejledning.

Vi samarbejder med Persons with Disability Affairs (PDAO) i San Remigio. Frivillige og studerende skal have mindst 6 måneders relevant studie for at deltage, og projektet er derfor velegnet til dig, som ønsker et praktikophold i udlandet og for frivillige som er færdiguddannede og dermed kan arbejde som professionelle ergoterapeuter.

Din rolle på projektet
Du arbejder sammen med lokale medarbejdere fra PDAO, hvor I sammen vil behandle handicappede patienter ved husbesøg og forsamlinger i forskellige borgercentre.

Du vil arbejde under opsyn af den tilsynsførende fra PDAO-kontoret, og du skal forvente at arbejde fra 8.30 til 11.00 og igen om eftermiddagen fra 13.30 til 16.00.

Du arbejder mandag til fredag, og du har altid fri i weekenden.

Det er altid det faste personale på projektet som bestemmer dine arbejdsopgaver. Jo mere erfaring du har, jo mere ansvar kan du forvente.

Fattige familier, især i det nordlige Cebu, har ofte ikke råd til at betale for vejledning og træning, da de fleste eksperter på området er dyre og bor langt fra væk fra de små byer.

Et handicappet barn har som regel brug for mindst to eller tre konsultationer om ugen. Oveni disse konsultationer kommer andre medicinske behov, der må dækkes for at opnå fuldstændig helbredelse.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Philippines Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲