Projects Abroad male intern waits to examine patients at a medical outreach in Kenya.

Erfaringsophold med medicin i Kenya

Få erhvervserfaring inden for medicin ved at arbejde sammen med lokale læger samt at udføre sundhedstjek under opsøgende arbejde i lokalsamfundet

Projektoversigt

Tag på erfaringsophold inden for medicin i Kenya og få international erhvervserfaring ved at arbejde sammen med dygtige professionelle. Du kan vælge mellem en række forskellige arbejdspladser, for eksempel hospitaler, sundhedsklinikker eller dagcentre for mennesker med uhelbredelige sygdomme.


Opholdet er en fantastisk mulighed for at få en dybere indsigt i sundhedssystemet i et udviklingsland. Du lærer om forskellige sygdomme og deres diagnosticering og behandling, og du får lov til at rotere mellem forskellige afdelinger, hvilket kan hjælpe dig med at finde din fremtidige specialisering. Vi arrangerer også opsøgende arbejde, som giver dig chancen for at udføre praktiske sundhedstjek i udsatte områder.


På dit internationale erfaringsophold med medicin i Kenya, bor og arbejder du i Nanyuki. Du lærer om den lokale kultur og livsstil og bor hos en lokal værtsfamilie. Vi arrangerer ugentlige sociale arrangementer, hvor du kan lære andre frivillige og praktikanter at kende.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover


Er et erfaringsophold med medicin i Kenya det rigtige for mig?

Hvis du overvejer en karriere inden for medicin eller allerede læser medicin og gerne vil have erhvervserfaring, så er dette erfaringsophold det helt rigtige for dig.


Du lærer ved at arbejde direkte sammen med erfarne, lokale læger og sygeplejersker, og du får tildelt en vejledende læge, som du kan skygge. Du får en værdifuld forståelse af de sundhedsmæssige udfordringer, som befolkningen i Kenya møder dagligt. Opholdet gavner dit CV og giver dig spændende oplevelser at fortælle om til jobsamtaler og i ansøgninger. Det opsøgende arbejde er også med til at vise dit engagement til sundhedspleje og at hjælpe dem, der har brug for det.


Du behøver ikke at have erfaring inden for medicin for at deltage på projektet. Alt, hvad du skal bruge, er en brændende interesse for medicin og viljen til at lære. Der er en række forskellige arbejdspladser, du kan vælge mellem alt efter dine interesser. Afhængigt af, hvor længer du deltager på projektet, kan du også få mulighed for at rotere mellem forskellige afdelinger på et hospital.


Du kan tilmelde dig erfaringsopholdet i Kenya hele året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Dit ophold varer i mindst to uger, og vi anbefaler dig at blive længere, så du kan lære mere og involvere dig i mere opsøgende arbejde.

Female medical intern examines a woman's mouth with a healthcare worker at a medical outreach in Kenya.

Dit arbejder bliver inddelt i de følgende områder:


Skygge erfarne læger og sygeplejersker gå stuegang


Din primære rolle på erfaringsopholdet er at lære ved at observere lokale læger og sygeplejersker, når de arbejder og går stuegang på hospitalet. Du vil se tropiske sygdomme, som du ikke ville opleve, hvis du var på et hospital i Danmark, og du vil lære hvordan du diagnotiserer og behandler dem. Vi anbefaler at du tager noter og stiller spørgsmål og generelt udviser engagement. Erfaringsopholdet i Kenya er en god mulighed for at få relevant erfaring inden for den medicinske verden.


Assistere med en række forskellige, medicinske opgaver


Alt efter dit erfaringsniveau, kan du få muligheden for at hjælpe med mere praktiske arbejdsopgaver. Du kan skrive rapporter, tage blodtryk og give orale vacciner. Du kan også hjælpe med at forbinde eller sy sår. Folk, der tidligere har været på erfaringsophold, har arbejdet med diagnose, behandling og rådgivning i forbindelse med patienter med HIV/AIDS, tuberkulose og fejlernæring.


Disse aktiviteter bliver tilset af en læge, og du får kun lov at udføre dem, hvis du har den rette erfaring og har vist dine evner overfor det lokale personale.


Deltage i opsøgende arbejde, som gavner udsatte lokalsamfund


Projects Abroad arrangerer jævnlige outreaches i lokalsamfundene, enten i kulturcentre eller på skoler, i landsbyer eller landlige områder. Det opsøgende arbejde yder service til folk i udsatte områder, som ellers ikke ville have adgang til sundhedspleje.


Under tilsyn fra kvalificeret, lægefagligt personale, hjælper du med at udføre sundhedstjek og tilbyde grundlæggende behandling af beboerne i lokalsamfundet. Sundhedstjek kan inkludere at måle vitale tegn som blodtryk og blodsukker, og at forbinde sår, give orale vacciner og udføre HIV test.


Lære nye færdigheder til workshops med lægefagligt personale


Du får også muligheden for at udvide din horisont og din viden og udvikle nye færdigheder på vores medicinske workshops, som oftest afholdes af vores Medical Coordinator. Her har du chancen for at stille spørgsmål og dele erfaringer med andre frivillige og praktikanter. Du lærer også nye teknikker og metoder, som du kan bruge i det opsøgende arbejde eller på din arbejdsplads.


Hvilke typer arbejdspladser er der på erfaringsopholdet i Kenya?

Hvis du vælger at arbejde på universitetshospitalet, er der en række afdelinger, som du kan rotere mellem:


  • Almen medicin
  • Odontologi
  • Kirurgi
  • Barsel
  • Pædiatri
  • Palliativ pleje
  • Laboratorium
  • Farmaci


Du kan også vælge at arbejde på et statsejet sundhedscenter, et barsels- og børnehospital eller et center for palliativ pleje. Dagcentre med palliativ pleje er institutioner, som tilbyder pleje for mennesker med uhelbredelige sygdomme.

Female Dentistry Intern sits down with a local dentist during a Medicine Internship in Kenya.

Hvor i Kenya skal jeg bo og arbejde?

Nanyuki

Du bor i byen Nanyuki, som ligger omkring 200 km nord for hovedstaden Nairobi. Selv om Nanyuki er en lille by, har den alt, hvad du har brug for, inklusiv banker, restauranter og supermarkeder. Nanyuki er også omgivet af en række dyrereservater, som du kan besøge i din fritid.


Der er en række forskellige arbejdspladser, du kan vælge mellem på erfaringsopholdet. Du kan vælge at arbejde på et:


  • Statsejet sundhedscenter
  • Center for palliativ pleje
  • Barsels- og børnehospital
  • Universitetshospital  


Alle disse steder arbejder med patienter fra fattige områder, som lider af en række forskellige sygdomme.


Mens Kenya er mest kendt for dets nationalparker med storslået natur, er der også andre spændende seværdigheder, som du ikke må gå glip af. Landet har et utroligt forskelligartet landskab, lige fra ørken til tropisk regnskov, bjerge og strande. Besøg nationalmuseet, opdag historiske Swahiliruiner og køb unikke souvenirs på de lokale markeder.  

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Kenya. 


Hvordan ser en typisk dag på erfaringsopholdet i Kenya ud?

Når du har spist morgenmad sammen med din værtsfamilie, tager du afsted på arbejde. Du kommer derhen med en minibus, som samler dig op og sætter dig af hos din værtsfamilie hver dag.


En typisk dag på projektet er fra klokken 8.00-16.00, mandag til fredag. Dine arbejdstider bliver aftalt mellem dig og din koordinator på ugentlig basis. Der er også mulighed for at tage nattevagter efter aftale med din koordinator og vores Medical Coordinator.


De specifikke arbejdsopgaver, du får, afhænger både af dit erfaringsniveau, og af hvilken arbejdsplads du vælger. Medicinstuderende og færdiguddannede får lov at deltage i mere praktisk arbejde.


Generelt bruger du meget af din tid på at observere det lægefaglige personale, når de går stuegang. Det er en god mulighed for at se, hvordan en læges daglige arbejdsdag fungerer, især i omgivelser med begrænsede ressourcer. Hvis lægerne ikke har alt for travlt, tager de sig ofte tid til at forklare procedurer og sager for dig.


Du kan også hjælpe, hvor der er behov for det, med opgaver som at måle blodtryk eller give orale vacciner. På dage med opsøgende arbejde får du flere praktiske opgaver som at måle vitale tegn eller forbinde sår.


Når du er færdig med dagens arbejde, er det tid til at dykke ned i den lokale livsstil i Kenya. Du kan lære din værtsfamilie bedre at kende over lækker kenyansk barbeque eller tage med til vores sociale arrangementer. Her får du mulighed for at få nye venner fra hele verden blandt andre frivillige, praktikanter og medarbejdere fra Projects Abroad.

Female Medical intern treats a hand wound on a local woman during a Medical Outreach programme in Kenya.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Der er to primære mål for dette projekt: at give dig et lærerigt erfaringsophold, og at tilbyde grundlæggende sundhedspleje til lokalbefolkningen i udsatte områder.


Mange af dem, der tager på erfaringsophold med os, vil gerne have erhvervserfaring til at supplere deres studier og CV. På dette ophold lærer du ved at arbejde sammen med læger og sygeplejersker og får nye evner. Vi opfordrer til en tværkulturel udveksling af viden, hvor frivillige, praktikanter og personale deler deres oplevelser og erfaringer med hinanden.


Der er også et altruistisk aspekt til erfaringsopholdet i Kenya. Mange kenyanere har ikke adgang til sundhedspleje, enten fordi de ikke har råd, eller fordi der ikke er sundhedscentre og hospitaler i området. Projects Abroad arrangerer jævnligt opsøgende arbejde i lokalsamfundene, hvor vi tilbyder udsatte befolkningsgrupper sundhedspleje og lægehjælp, som de ellers ikke ville kunne få. Det kan indebære forbinding af sår, test for HIV, fjerning af orm osv.


Vi har defineret en række primære mål for vores medicinske arbejde i Kenya:


  • Fremme udvekslingen af medicinsk viden
  • Forbedre kvaliteten af den pleje, patienterne modtager
  • Forbedre adgangen til grundlæggende sundhedspleje for udsatte befolkningsgrupper
  • Forbedre hygiejnestandarder
  • Mindske antallet af malariainfektioner


I 2016 behandlede vi mere end 3.700 patienter med hjælp fra folk som dig. Tag på erfaringsophold med medicin i Kenya og udvid din lægefaglige horisont og din viden, mens du gør en forskel i dårligt stillede lokalsamfund i et udviklingsland.

Medical interns treat local families at a medical outreach day during their Work Experience Placement in Kenya.

Praktik inden for medicin

 Dette projekt egner sig også perfekt som praktikophold for studerende inden for medicin og sundhed. Du får indsigt og viden fra den virkelige verden, som gavner dig i din udvikling som lægefaglig professionel. Du lærer også at arbejde sammen med forskellige slags mennesker og får et bredere perspektiv på globale sundhedssystemer og problemstillinger, hvilket vil gavne din karriere i mange år fremover. Vi kan arrangere et projekt, der møder alle kravene fra din uddannelsesinstitution.

Læs mere om, hvordan vi arrangerer praktikophold inden for sundhedspleje


Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Nanyuki. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Kenya og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie.

Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Frivilligt arbejde i Kenya er en perfekt mulighed for at udforske dette fantastiske land. Kenya har et bredt udvalg af forskellige aktiviteter, så du kan være sikker på, at der er masser for dig at lave om aftenen og i weekenderne.


En rejse til Østafrika ville ikke være fuldendt uden en safari. Du kan se vilde dyr som elefanter, løver, og endda den truede Rothschilds giraf, når du er på opdagelse på savannen.


Vores projekter finder sted i Nanyuki, som er kendt som indgangen til Mount Kenya. Med det majestætiske bjerg lige uden for byen er det turen værd at bruge en dag på at vandre rundt om foden på bjerget.


Du kan tilbringe aftenerne på lokale restauranter, hvor du kan lytte til live musik og prøve retter fra det lokale køkken. Kenya har også nogle must-see markeder med farvestrålende tekstiler og håndlavede skulpturer.


Du kan bruge din fritid på at tage på opdagelse på egen hånd eller rejse rundt med en gruppe. Vi har mange frivillige i Kenya hvert år, så du er sikker på at møde nye venner og rejsekammerater på din tur. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer