You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Maroonprojekt

Oversigt

En skolegård i Maroon-samfundet

Frivillige på dette projekt bor og arbejder i det såkaldte Accompong lokalsamfund i St. Elizabeths bjerge der er et af de få endnu eksisterende traditionelle Maroonsamfund i Jamaica. De jamaicanske maroons var undslupne slaver der kæmpede imod englænderne i det 18. århundrede.

Begrebet Maroon benyttes nu om slavernes efterkommere, hvoraf nogle også er rastafarier. Maroonsamfundene er forholdsvist uafhængige og separate i forhold til det øvrige Jamaica og er sædvanligvis utilgængelige udover via guidede ture.

Samfundets største problemer udgøres af arbejdsløshed, mangel på uddannede lærere, manglende viden om børneopdragelse, analfabetisme, mangel på arbejde og initiativer for kulturel bevarelse, mangel på legepladser for børnene, manglende adgang til lægehjælp, dårlige veje og mangel på vand.

Maroonsamfundene er ekskluderet fra statslig hjælp og støtte i form af sociale programmer og udvikling af infrastruktur. Ved at arbejde frivilligt på dette projekt hjælper du et samfund til videre udvikling, imens du får et dybt indblik i gammel jamaicansk kultur og historie.

Din rolle som frivillig

Jamaicansk kunst

Som frivillig kan du hjælpe til med en bred variation af opgaver:

  • undervisning på lokal skole,
  • projekter for bevarelsen af den oprindelige kultur,
  • vedligeholdelse af urtehave,
  • biblioteksarbejde,
  • læse- og skriveprojekter for voksne analfabeter.

Projektet ligger 3,5 timer fra Mandeville, og den nærmeste by er Santa Cruz som ligger 45 minutters køretur væk. Det er derfor vigtigt at frivillige er modne og kan arbejde selvstændigt.

I Accompong findes alle almindelige fornødenheder og området er hjem for 168 husholdninger og en omtrentlig befolkning på 576 personer. Den primære beskæftigelse er landbrug hvilket udføres af mændene, mens størstedelen af kvinderne arbejder i hjemmet.

Frivillige bor i Accompong hos en lokal værtsfamilie som vil sikre, at du føler dig hjemme og integreres i lokalsamfundet. Du bliver en del af familien og hjælper til med de daglige opgaver på lige vilkår som de øvrige familiemedlemmer. Du vil opleve at din nye familie er nysgerrig og ivrig at høre mere om hvem du er og hvor du kommer fra. Forholdene kan være meget basale, og enkelte familier har ikke rindende vand.

Dette projekt er ikke tilgængeligt i juli, august og december.

Overvejer du frivilligt arbejde i mere end 4 uger i Jamaica, skal du have en arbejdstilladelse. Dette kræver, at en kopi af pas og straffeattest er signeret af en notar i Danmark for at kunne blive godkendt af de jamaicanske myndigheder. Vi hjælper dig selvfølgelig med denne proces. Du bør derfor også ansøge mindst 5 måneder før afrejse idet processen med arbejdstilladelse og efterfølgende visum tager lidt tid.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲