You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Kulturel oplevelse med Kultur & Lokalsamfund i Fiji - Landsbyliv

Oversigt

Lokale børn i Fiji

Ved at bo og arbejde i en traditionel landsby på Fiji kommer du så tæt på den lokale kultur som muligt. Du deltager i landsbyens aktiviteter på lige fod med landsbyens øvrige indbyggere, og du får dermed et unikt indblik i et autentisk samfund, som stadig værdsætter traditionelle metoder og værdier.

Som frivillig på dette projekt er du langt fra storbyens larm og hektiske aktiviteter. Alligevel ligger landsbyerne højst en times kørsel fra Nadi, så du er altid tæt på vores kontor. På grund er vores fleksible startdatoer kan du ikke forvente, at der er andre frivillige i landsbyen samtidigt med dig, hvilket kan være en del af charmen.

Landsbylivet på Fiji er meget åbent og imødekommende. Familier åbner deres hjem for hinanden, og du vil hurtigt lære flere end din egen familie at kende. Aftenerne bruges sammen med familien, hvor der hygges med kortspil, sang, god mad og lokale drikke.

Din rolle

Hus i landsby i Fiji

På dette projekt bor du hos en lokal værtsfamilie. Landsbyerne har de basale nødvendigheder, men langt fra alle hjem har elektricitet døgnet rundt. De fleste indbyggere er metodister, og frivillige er meget velkomne til at tage med deres værtsfamilie i kirke. Du bør forberedt på så vidt muligt at blive en integreret del af familien og samfundet.

Du vil hjælpe til med alle aspekter af livet i en lille landsby. Om formiddagen hjælper du til i børnehaven eller på den lokale skole. På skolen assisterer du de lokale lærer, og du kan forvente at din tid deles op mellem klasseundervisning og individuel undervisning. Nogle landsbyer foretrækker en mere traditionel tilgang til undervisning, og bruger derfor ikke et moderne eksamenssystem. I stedet fokuserer de på at undervise igennem sang, dans og praktiske tilgange til matematik, engelsk og fysik.

Om eftermiddagen hjælper du til med daglige, praktiske opgaver såsom landbrug, madlavning, havearbejde, og traditionelle håndværk såsom at flette kurve og lave måtter. Har du særlige kompetencer inden for håndarbejde, håndværk, sport, musik eller billedkunst, vil dette blive højt værdsat.

Landsbylivet i Fiji er også traditionelt i den forstand at kvinderne står for husholdningsarbejdet imens mændene arbejder med landbrug og fiskeri. Hver landsby har en leder, og denne titel gives typisk videre fra far til søn, og spiller en vigtig rolle ved lokale ceremonier. Hver landsby har også en borgmester, som tager sig af det daglige liv i landsbyen.

Du bør være opmærksom på, at dette projekt fokuserer mere på kulturudveksling end egentligt frivilligt arbejde.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲