You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Musik i Bolivia

Oversigt
  • Placering: Cochabamba
  • Rolle: Du arbejder sammen med en lokal musiklærer om at udvikle børns musikalske potentiale
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Bolivianerne er kendt for deres rige musikalske kultur, og hvis du har en passion for musik, eller kan spille et instrument er dette projekt ideelt for dig.

Musikprojektet er oprettet af Projects Abroad, og her er du med til at undervise elever på en blindeskole og børn på et dagcenter.

Alle frivillige uanset baggrund kan være med, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, en grupperejse, som voksenfrivillig, med din familie eller hvad du nu har i tankerne.

Det er klart en fordel at kunne tale mindst et basalt spansk. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med et spanskkursus.

Din rolle på projektet

Unge bolivianere spiller musik

Som frivillig på vores musikprojekt i Bolivia vil du arbejde side om side med en erfaren musiklærer. Musik hjælper børnene til at lære nye færdigheder, udforske deres musikalske evner, og musik kan virke som en form for terapi.

Musikprojektet er designet til at fokusere på 3 overordnede målsætninger:

  • Værdsættelse og bevidsthed – Boliviansk folkemusik har medvirket til at forme kulturen og historien for dette land. Det er vigtigt, at de bolivianske børn viderefører denne tradition og lærer mere om det unikke land, de lever i;
  • Læring – Det er vigtigt for børnene at udforske og udvikle deres musiske evner;
  • Terapi – Mange af børnene har haft forfærdelige oplevelser og kommer fra svære kår. Derfor kan de blive frustrerede og deprimerede, hvilket kan udvikle adfærdsvanskeligheder.
Jeg ville gerne rejse i Sydamerika, lære spansk, lave frivilligt arbejde, og lære noget om fremmede musikkulturer, og efter at have søgt igennem diverse internetsider, fandt jeg frem til Projects Abroads, som med musikprojektet i Bolivia kunne dække alle mine ønsker.
Laura, frivillig

Frivillig underviser boliviansk pige i musik

Musik kan medvirke til at erstatte de negative tanker med en positiv attitude. Ved at lære nye evner, opnår børnene også en bedre selvtillid og et bedre selvværd.

Vores lokale partnere har et stort udvalg af både traditionelle bolivianske instrumenter og instrumenter, der bruges verden over. Det frivillige arbejde foregår i samarbejde med en professionel musiklærer, men du opfordres til at udvikle nye ideer til undervisningen og musikalske workshops for børnene.

Musikprojektet er et interessant og værdifuldt projekt, både for den frivillige, men i særdeleshed også for børnene og de unge på projekterne.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲