You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Menneskerettighedsprojekter i Bolivia

Oversigt
  • Placering: Cochabamba
  • Rolle: At arbejde sammen med organisationer om at adressere vold mod kvinder og menneskehandel.
  • Projekttype: Center for menneskehandel og krisecentre for kvinder
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Krav: Mindst et middelgodt spanskniveau
  • Priser: Fra 12.900 kr.
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Vores menneskerettighedsprojekt i Bolivia foregår i byen, Cochabamba, ligesom vores øvrige projekter i Bolivia.

Vi samarbejder med et krisecenter for voldsramte kvinder samt en et center for menneskehandel. Du kommer til at arbejde med kvinder som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold i hjemmet, tvunget ud i prostitution eller som har været ofre for menneskehandel.

Centrene er trygge steder for kvinderne at opholde sig, indtil de kan klare sig på egen hånd.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, praktikophold, som voksenfrivillig eller hvad du nu har i tankerne. Er du uddannet psykolog eller socialrådgiver, skal du være særdeles velkommen til at bidrage med din viden.

Det eneste krav er, at du taler godt spansk. Du kan supplere dit projekt med et spanskkursus.

Din rolle på projektet

Vores primære partner på projektet er et krisecenter for voldsramte kvinder. Her arbejder frivillige sammen med centrets faste personale om at hjælpe kvinderne. Antallet af kvinder på centret kan variere, men ligger typisk på 25-30.

Du vil hjælpe det lokale personale, og dine arbejdsopgaver afhænger af dine kvalifikationer. Du kan f.eks. hjælpe med følgende:

Menneskerettigheder i Bolivia

  • Hjælpe kvinderne med at få deres papirer på plads;
  • Hjælpe kvinderne med at søge om ID-kort, hvis nødvendigt;
  • Planlægning og afholdelse af workshops med fokus på at opbygge kvindernes selvtillid og styrke deres kompetencer;
  • Oplysningsarbejde på skole om forebyggelse af vold mod kvinder;
  • Assistere og observere psykologer og socialrådgivere på centret;
  • Hjælpe det lokale personale med at planlægge en månedlig outreach, hvor I deler mad ud til gadebørn;
  • Dyrke motion med kvinderne.

På centret kan kvinderne også styrke deres praktiske kompetencer. Du kan således hjælpe til på workshops, hvor kvinderne lærer skabe og sælge egne produkter. Dette giver kvinderne mulighed for at skabe en bæredygtig indkomst til dem selv.

Vi samarbejder også med et center for menneskehandel i Bolivia. Du skal være fyldt 18 år for at arbejde på dette projekt, og du skal vise stor modenhed og professionalisme, idet sagerne kræver stor diskretion.

Her hjælper frivillige piger og kvinder som har været tvunget ud i prostitution. Du arbejder tæt sammen med det faste personale på centret på at hjælpe hver kvinde. Arbejdsopgaver kan f.eks. være:

  • Skygge og observere psykologer og socialrådgiveres arbejde;
  • Research og forberedelse af materialer til workshops for kvinderne;
  • Assistere det faste personale i præsentationer til workshops;
  • Dyrke motion med kvinderne.

På begge projekter arbejder du mandag til fredag, og vi forventer, at du møder op med en moden og professionel tilgang til projektet.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲