You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Juniorprojekt indenfor Naturbevaring & Lokalsamfund i Costa Rica

Oversigt
Projektoversigt

Frivilligt arbejde for unge med Naturbevaring af Tropisk Tørskov & Lokalsamfund i Costa Rica

Sommer
2 uger
  • Søndag 14. juli 2019 - Lørdag 27. juli 2019

  • PLACERING: Barra Honda nationalpark
  • PROJEKTYPE: Nationalpark og folkeskole
  • INDKVARTERING: Fælles sovesal
  • ALDER: 12-15 år

Sommerfugl set inde i Barra Honda nationalpark

Oplev Costa Ricas kultur og traditioner samtidig med at du hjælper miljøet som frivillig på Juniorprojektet indenfor Natur & Miljø og Lokalsamfund i Costa Rica.

Under ledelse og vejledning fra vores erfarne Projects Abroad medarbejdere samarbejder du med de andre frivillige og udforsker vedligeholdelsesarbejde for dyrelivet i Barra Honda nationalparken. Der er forskellige aktiviteter, som du vil være involveret i:

  • Bidrage til taxa-listen: Dette er et nyt initiativ som Costa Ricas regering har vedtaget. Det indebærer at lave en oversigt over alle de dyr, som du observerer i nationalparken.
  • Fugleundersøgelser: Hjælp med at identificere og indsamle information omkring forskellige fuglearter ved brug af GPS, kikkert og bøger.
  • Flagermus-programmet: Dette er en natte aktivitet, hvor du vil hjælpe medarbejdere med at identificere flagermus. Du vil ikke røre flagermusene, men du vil hjælpe med at måle, veje og markere dem med speciel maling.
  • Sommerfugle-programmet: Her arbejder du sammen med personale og indfanger sommerfugle, identificerer dem og løslader dem igen.
  • Arbejde på planteskolen: Deltag i genplatnings arbejde og plant planter i nationalparken, som har vokset i en planteskole. Du vil også hjælpe med vedligeholdelse af planteskolen.

Du vil derudover arbejde med lokalsamfundet, og give en skole et nyt lag maling og snakke om miljøproblemer med de lokale.

Mens du er i nationalparken, vil du gøre mere end blot frivilligt arbejde, du vil også have mulighed for at tage på vandreture i grotter med lokale guider. Vores erfarne personale vil blandt andet tage med dig, når du tager til Tercipelo grotten og udforsker de underjordiske huler.

I løbet af dit ophold i Costa Rica vil du bo i nationalparken. Om natten vil du sove i kønsdelte sovesale. Vores personale vil være lige ved siden af, hvis du skulle have brug for noget i løbet af natten.

Juniorprojektet giver dig den perfekte mulighed for at møde folk på din egen alder fra andre steder i verden, og forme nye venskaber, samtidig med at du lærer om Costa Ricas natur og miljø.

Vores kok lever i lejren og er altid glad for at forberede traditionelle costaricanske måltider samt særlige måltider til dem, der har specifikke kostbehov. Hun er også en fremragende danser og vil gerne lære dig et dansetrin eller to under dit ophold!

I løbet af din rejse vil der være arrangerede sociale aktiviteter. Før du rejser hjem, vil du have danset til forskellige latinske rytmer, lært at lave traditionel mad og udforsket Costa Ricas flotte natur. I weekenden vil vores medarbejdere ledsage dig til Nacascolo, en lille strand med hvidt sand og krystalblåt vand. Her kan du slikke sol, tage en svømmetur og slappe af i skyggen, som den frodige, tropiske tørskov giver.

Hvad er et Juniorprojekt?
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲