You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold inden for Journalistik i Costa Rica

Oversigt
  • Placering: Heredia
  • Projekttype: Avis og multimedier
  • Rolle: At arbejde sammen med lokale journalister på et kommunikationskontor
  • Krav: Du skal have mindst 1 års relevant uddannelse eller erfaring og tale godt spansk
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 32.150 kr
  • Projektlængde: Fra 12 uger
  • Startdato: Fleksibel

Frivillig på journalistisk projekt i Costa Rica

Journalistikprojektet i Costa Rica er en unik mulighed for at komme i dybden med både journalistik og det spanske sprog. Du skal tale godt spansk, og du kan overveje at supplere dit projekt med et spanskkursus.

Du skal have mindst 1 års relevant uddannelse for at arbejde på dette projekt, og det er derfor oplagt i forbindelse med et praktikophold i udlandet eller som professionel journalist.

På vores journalistikprojekt arbejder du på et kommunikationskontor på Costa Ricas National University som ligger i Heredia.

Du arbejder sammen med uddannede journalister, og fokus er to hovedområder: en gratis avis, samt en multimedieafdeling som producerer en ugentlig tv-udsendelse, nyheder, og et radioprogram.

Avisen bringer både lokalt stof og nyheder fra hele Costa Rica. Derudover har avisen også sektioner med kulturstof og opinion. Avisen har et oplag på omkring 5000 læsere fordelt på samtlige universiteter i Costa Rica. Der er også en online udgave af avisen, så hvis du har erfaring med online nyheder, kunne dette også være en mulighed.

I multimedieafdelingen kan du arbejde med udsendelser på tv og radio. Sammen med erfarne journalister forbereder du artikler og nyheder om aktuelle emner, kunst, sport og uddannelse.

Kommunikationskontoret udarbejder også marketingsmaterialer og oplysningsmaterialer for universitetet.

Din rolle på projektet

Du arbejder som praktikant, og typiske arbejdsopgaver vil inkludere:

  • at følges med lokale journalister til pressekonferencer,
  • hjælpe med at dække nyheder på universitetet,
  • transskribere og redigere tekster,
  • assistere kameraholdet,
  • assistere tv-producer og radioproducer,
  • lære om optagelses-, redigerings-, og produktionsprocessen,
  • tage billeder til avisen og hjemmesiden.

Vi opfordrer altid praktikanter på journalistikprojekter til at være opsøgende og vise initiativ over for de lokale kollegaer på projektet.

Du arbejder som regel mandag til fredag, og du har således fri i weekenden.

Dette projekt er lukket når universitetet er lukket; det vil sige fra midten af december til starten af februar, henover påsken og de første to uger af juli.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲