You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Grupperejser i udlandet

Vores grupperejser i udlandet er velegnet for grupper af frivillige i alle aldre og fra alle baggrunde, så uanset om I er en skoleklasse, en spejdergruppe eller en gruppe kollegaer, så er I velkomne på vores projekter.

Projects Abroad tilbyder grupper på fem eller flere frivillige en enestående mulighed for en skræddersyet rejseoplevelse, hvor I bor og arbejder sammen som en gruppe. Disse projekter kan vare fra mellem et par uger til flere måneder afhængigt af visumreglerne på destinationen og hvor lang tid I har til rådighed.

Skræddersyede grupperejser for firmaer, skoler og frivillige organisationer

Skoleelever

Grupperejser i udlandet - Cambodja

Vi har tidligere haft succes med at sende skoleelever på grupperejser i udlandet i deres sommerferie. Vores personale vil stå for at arrangere alle dele af rejsen lige fra kost og logi til weekendudflugter og vil desuden stå til rådighed for jer med støtte og hjælp undet hele jeres ophold.

Vores Sportsprojekter er en oplagt mulighed for studerende inden for idræt eller sportsmedicin der ønsker at opnå erfaring inden for dette særlige felt. Herudover arrangerer vi projekter inden for teater og sprog, og vi har Medicin- og Sundhedsprojekter, for dig der interesserer dig for medicin, fysioterapi, sygepleje, obstetrik, odontologi og meget mere.

Universitetsstuderende

Vi har en lang række projekter, der er studierelevante og kan give forskellige grupper studerende uforglemmelige oplevelser og ikke mindst en hel del erfaring. Vores projekter inden for Natur og Miljø er specielt egnede for dig, der læser geografi, zoologi, biologi eller marinebiologi og som søger praktisk efterfaring. Hvis du læser engelsk eller journalistik, vil vores projekter inden for Journalistik være oplagte for dig.

Virksomheder

Grupperrejser i udlandet - Togo

Hvorfor ikke kombinere en øvelse inden for teambuilding med et projekt, der vil fremme jeres virksomheds CSR? Vi har adskillige projekter, hvor I vil have mulighed for at arbejde sammen i en gruppe, samtidig med at I arbejder på at gøre noget godt for andre, der har brug for det.

Vi har god erfaring med at sende grupper af frivillige ud på vores humanitære projekter hvor de arbejder med børn i dagcentre. Vi har også sendt frivillige ud i udsatte områder, hvor de har været med til at bygge huse til lokalbefolkningen.

Sport, musik eller andre kreative grupper

Hvis du har lyst til at deltage i en grupperejse i udlandet, hvor du har mulighed for at anvende dine evner, har vi en hel række projekter, der kan indfri dine ønsker. Du har bl.a. mulighed for at undervise, træne eller videregive din viden til entusiastiske grupper af voksne og/eller børn i et udviklingsland.

Læs mere om dine muligheder for at rejse ud i en gruppe eller på helt egen hånd i f.eks. Nepal, Sri Lanka, Costa Rica eller Ghana

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲