You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Hvad er vores Gruppeprojekter for Unge Voksne?

Weekendtur for grupper i Sri Lanka

Vores Gruppeprojekter for Unge Voksne er tilpasset frivillige mellem 18 og 25 år, der gerne lave frivilligt arbejde i udlandet. Vi sender hver dag frivillige ud for at skabe langtidsvarige forbedringer i lokalsamfund i Afrika, Asien og Sydamerika.

Vores Gruppeprojekter for Unge Voksne er baseret på succesen fra vores Ungdomsprojekter, der har sendt tusindevis af teenagere ud over hele verden for at arbejde i udviklingslande. Alt den tid, energi og omsorg de har lagt i de forskellige projekter har sat dybe spor hos lokalbefolkninger.

Omfattende støtte og sikkerhed

Når du tilmelder dig vores Gruppeprojekter for Unge Voksne får du rådgivning, støtte, hjælp og gode råd fra Projects Abroad – lige fra du kontakter os første gang og til du er hjemme igen, rig på oplevelser.

Ved ankomst til dit projekt vil du som frivillig blive introduceret til værtslandet, så du bedst muligt kan blive fortrolig med dine nye omgivelser, krav og regler i værtslandet, samt få overblik over projektet.

Hvert projekt har et tilrettelagt skema, en koordinator og arrangeret transport til og fra projektet og diverse arrangementer. Projects Abroads personale vil være til stede og stå for at planlægge sociale aktiviteter og arrangementer i weekenderne, så du kan opleve værtslandet i din fritid.

Mød nye venner fra hele verden

Et Gruppeprojekt for Unge Voksne er ideelt for dig, der vil møde nye mennesker fra hele verden. Vores frivillige kommer fra lande som b.la. Japan, England, Sydafrika, Tyskland, USA, Canada, Frankrig, Kina og Schweitz. Alle frivillige på projektet ankommer den samme weekend og kommer til at dele alle oplevelser fra begyndelsen.

Flybilletter til din projektdestination

Gruppeudflugt på projekt i Peru

Endnu en fordel ved at deltage på Gruppeprojekter for Unge Voksne er fleksibiliteten i forbindelse med dine flybilletter. Valget er helt op til dig – du kan vælge at få flybilletter ved vores interne rejseteam eller du kan selv bestille dine billetter.

Hvis du vælger at bestille hos Projects Abroad, bliver du sat i direkte kontakt med vores rejseteam, som vil finde den bedste returbillet til netop dit projekt. Der vil blive bestilt billetter, der både er så direkte som muligt, og som kan ændres, hvis det skulle være nødvendigt.

Hvis der er nogle frivillige, som kommer fra samme land, vil vores rejseteam sørge for, at I kommer til at rejse med samme fly. Når du lander, vil du blive mødt af vores lokale personale, som også vil være behjælpelige med din bagage og transport til din værtsfamilie. Vi sørger selvfølgelig også for din transport efter endt projekt.

Hvad er med i prisen?

At rejse ud som frivillig bør være en spændende og meningsfyldt oplevelse. Vores Gruppeprojekter for Unge Voksne er en oplagt mulighed for at fokusere på kun det, imens vi tager os af resten.

Din projektpris inkluderer kost og logi, lokal transport, donationer og materialer til dit projekt, 24/7 støtte fra vores lokalpersonale samt sociale aktiviteter og fælles weekendudflugter.

På din ankomst vil du blive hentet i lufthavnen og blive kørt til din værtsfamilie eller anden indkvartering, hvor du vil mødes med de andre frivillige.

Alle fællesaktiviteter og weekendudflugter er planlagt på forhånd, og du vil også have mulighed for at udforske dit værtsland, når du har fri.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲