You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Byggeprojekt i Tanzania

Oversigt

Går du rundt med en lyst til skabe noget og kan du lide fysisk arbejde, så er byggeprojektet i Tanzania sikkert noget for dig.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på byggeprojektet uanset om du rejser i forbindelse med sabbatårkvote 2praktikophold, en grupperejse, som voksenfrivillig eller hvad du nu har i tankerne.

På byggeprojektet hjælper du lokalsamfundet i og omkring Arusha med at bygge nye børnehaver, klasselokaler, og biblioteker. Indtil nu har vi f.eks. bygget tre nye klasselokaler til vores masaiskol, og vi er i gang med at bygge yderligere syv klasselokaler.

Masaiskolen drives af Projects Abroad, og har to faste lærere samt frivillige til at undervise børnene.

Din rolle som frivillig

Arbejdet for vores frivillige varierer men det kan for eksempel være at udgrave fundamenter, blande cement, bygge mure og konstruere tag.

Bygningerne skabes ved brug af traditionelle metoder og lokale materialer. Teknikken er simpel og passende for områder med begrænsede midler. For eksempel er elektricitet ikke en nødvendighed, og der kræves kun små mængder vand og cement.

Du arbejder typisk fra kl. 9 til kl. 15 hver dag, men det kan variere efter vejrforholdene.Frivillige på byggeplads i Tanzania

Som frivillig på byggeprojektet behøver du ingen uddannelse eller erfaring, men er du uddannet håndværker eller har erfaring med bygning og konstruktion vil din viden være værdifuld og du kan derfor arbejde på mere specifikke opgaver.

Vi anbefaler at vores frivillige på byggeprojektet er indstillet på fysisk arbejde og interesserede i udendørs arbejde under forskellige vejrforhold. Vores frivillige bor hos lokale værtsfamilier.

De officielle sprog i Tanzania er engelsk og swahili, men swahili er klart mest dominerende i lokalsamfundet. Du kan med fordel supplere dit arbejde med et sprogkursus og derved få en dybere forståelse for lokalsamfundet.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲