You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold med Business i Costa Rica

Oversigt
  • Placering: Heredia
  • Rolle: At hjælpe lokale entreprenører med at udvikle deres forretningsplaner
  • Forretningsområder: Håndværkere, butikker og restauranter
  • Krav: Du skal være mindst 18 år og have mindst 1 års relevant uddannelse eller erhverserfaring. Du skal desuden kunne tale et godt spansk.
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra Loading...
  • Projektlængde: Fra 4 uger
  • Startdato: Fleksibel

I Costa Rica samarbejder vi med kommunen og uddannelsesinstitutioner i Heredia for at identificere entreprenører som har behov for hjælp med at udvikle deres virksomheder.

Vi arbejder med et bredt udvalg af entreprenører, blandt andet håndværkere, restauratører og butiksejere.

Disse mennesker er afhængige af at deres forretninger går godt, så de kan forsørge sig selv og deres familier. Som praktikant har du mulighed for dele ud af din viden og erfaringer og hjælpe dem på vej på deres mål. Efter en vurderingsperiode vil Projects Abroad tilbyde små lån, som de over tid og med vejledning vil kunne betale tilbage.

Vores lokale partnere i Costa Rica foretrækker praktikanter med mindst 1 års relevant uddannelse eller erhvervserfaring. Du skal også være fyldt 18 år og kunne tale godt spansk. Projektet er derfor velegnet for studerende på udkig efter et praktikophold i udlandet, for voksenfrivillige eller for professionelle.

Du kan styrke dine kompetencer med et skræddersyet spanskkursus sideløbende med dit projekt.

Din rolle som praktikant

Der bliver udtænkt nye businessstrategier i Costa Rica

Du vil arbejde som praktikant snarere end frivillig. Et businessprojekt er i høj grad et læringsprojekt, hvor du har en unik mulighed for at arbejde i en virksomhed i en fremmed kultur.

Du får en varieret arbejdsdag med opgaver der blandt omhandler:

  • Skrive, gennemlæse og opdatere forretningsplaner,
  • Udvikle markedsføringsstrategier,
  • Gennemføre økonomisk analyse,
  • Brand-udvikle,
  • Opfølgning og vejledning af entreprenørernes arbejde,
  • Gennemføre regelmæssige møder med entreprenører og Projects Abroads projektkoordinator,
  • Give generel vejledning om det at drive forretning.

Dit skema vil være fleksibelt, og du kan til tider have mulighed for at arbejde hjemme hos din værtsfamilie.

Uanset hvor du arbejder, forventer vi, at du viser initiativ, selvstændighed og en høj grad af motivation.

Der bliver udtænkt nye businessstrategier i Costa Rica

Støtte fra start til slut

Vi sørger selvfølgelig for at du har en koordinator fra Projects Abroad, som hjælper dig i gang med arbejdet. På den første arbejdsdag vil du møde din vejleder fra selve projektet, som vil være din faste kontakt på projektet.

Costa Rica er et markant anderledes land end Danmark, så vi opfordrer alle praktikanter til at være åbensindede, nysgerrige og ikke mindst tålmodige. Stil gerne masser af spørgsmål til din vejleder på projektet og til din koordinator fra Projects Abroad.

Ved at arbejde på dette projekt vil du få en unik indsigt i processen med at udvikle og starte små virksomheder i et andet land. Du vil også få kendskab til hvordan støtte og vejledning, sammen med mikrofinans kan hjælpe mennesker ud af fattigdom og skabe sig selv en tryg fremtid. Samtidig vil du selv få erfaring med at bo og arbejde i et helt anderledes miljø, end det du er vant til.

Businessprojektet er åbent hele året med undtagelse af to uger i juleferien og omkring påske.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲