You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Byt skærmen ud med oplevelser fra virkeligheden

  Kommentarer

21. maj 2018Rejsetips, Familie, Sikkerhed, Fællesskab
Forfatter: Michelle Frisdahl


Det er når vi kigger op fra skærmen, at vi oplever mest

Det er ingen hemmelighed at skærme, om de sidder på mobilen, computeren, Ipaden eller noget fjerde, har fået en stor plads i vores liv. Jeg finder ofte mig selv helt opslugt af en skærm, om det så er på arbejdet eller i fritiden, og hvis jeg skal indrømme det, så sker det af og til også, selvom jeg er i selskab med mine venner eller min familie. Jeg ved dog, at jeg ikke er den eneste. Når man kigger rundt i bybilledet og ind i en gennemsnitsdanskers hjem finder man folk, som sidder med koncentreret blikke fokuseret på skærme, og det gælder for bøde børn, unge og voksne. Dette er tit på trods af kreative forældres initiativer om ”ingen-skærme-ved-spisebordet”-regler, og andre opfindsomme ideer, som jeg selv husker, at min familie kom på for at fastholde traditionerne om god gammeldags hygge i familiens skød. Det er måske på grund af tendenser som disse, at flere og flere familier er begyndt at undersøge mulighederne for at rejse til udlandet og arbejde frivilligt sammen med deres familiemedlemmer. Frivilligt arbejde med familien kan nemlig skabe et helt særligt bånd, som af og til kan gå lidt tabt i vores travle elektroniske hverdag. Derudover kan det at opleve et andet land og en anderledes kultur, udenfor et firestjernet-all-inclusive-charterhotel, lære både børn og voksne en hel del om vores forunderlige verden. Gennem frivilligt arbejde kan en familie få fælles oplevelser og minder for livet.

Frivilligt arbejde i udlandet for familier

En del børnefamilier ønsker at få rejseoplevelser som disse, men er ikke helt sikre, på hvordan de skal gribe det an. Denne blog post kigger derfor, på hvad man som børnefamilie kan overveje inden man rejser ud.

Sikkerhed: at føle sig sikker, og vide at ens børn er sikre, er altid en top prioritet for børnefamilier, og det er derfor helt naturligt at gruble over dette, før du beslutter dig for at rejse ud i verden med børnene under armen. Det kan være ret så skræmmende at rejse til et land, som man ikke kender med sit barn. Derfor bør man også altid snakke med egen læge om troppesygdomme, vaccinationer osv., og snakke med organisationen, som man ønsker at arbejde frivilligt igennem, om deres sikkerhedsprocedure.

Boligforhold: Det er forskelligt, hvad organisationer arrangerer når det handler om indlogering. Som familie bør I beslutte, hvad I foretrækker. Vil I bo på hotel, i en lejlighed eller måske hos en lokal værtsfamilie.

Kulinariske oplevelser i udlandet

Mad: Det er naturligt at bekymre sig om maden i udlandet, da den kan være noget anderledes end flæskesvær med kartofler og persillesovs, og det kan være bekymrende om ens barn, vil spise det. Hvis I bor på hotel kan I ofte få vestlig mad. Når man bor hos værtsfamilie, vil de ofte meget gerne give jer kulinariske oplevelser, men det er ofte muligt at snakke med dem, og i fællesskab finde måltider som dine børn vil kunne lide, hvis de ikke er så modige når det kommer til anderledes mad. I de fleste lande er det også muligt at købe vestlig mad i supermarkederne.

Sprog: Mange børnefamilier bekymrer sig om kommunikationen på destinationen de rejser til. Dette er der dog ofte ingen grund til. De fleste steder bliver der snakket engelsk. Men, hvis du gerne vil til et spansk- eller fransktalende land, bør du overveje at dit ophold vil blive bedre, hvis du har kendskab til sprogene. Dine børn bør du dog ikke bekymre dig for, børn har nemlig en helt fantastisk egenskab til ikke at lade sprogbarrierer skille dem ad.

Hvad kan vi arbejde med.

Det er meget forskelligt fra organisation til organisation, hvad dine børn kan arbejde med når I er på en frivilligt arbejde rejse i udlandet. Det vil ofte komme an på dit barns alder. Generelt kan du overveje at tage på projekter, hvor det vil være muligt for børnene at være sammen med andre børn på deres alder, da de i så fald, får en masse nye venner.

Frivilligrejser for børnefamilier

Det er forståeligt at man kan være nervøs for at ændre sine vante rejsevaner, og at bytte charterferien ud med frivilligt arbejde, kan virke som en større mundfuld. De fleste organisationer, vil hjælpe og støtte dig, så du får den bedst mulige oplevelse, og de vil hjælpe dig med alt det praktiske.

En frivilligrejse i udlandet med familien er en unik fælles oplevelse, som skaber varige minder. Det er vigtigt nogle gange at stoppe op, kigge op fra skærmen og sammen med dem man har kærest opleve, hvor forunderlig og fantastisk verdenen, som omringer os egentligt er.

Del artiklen:

Glem ikke at sprede ordet og fortæl endelig, hvad du synes om bloggen!

Søg i bloggen efter kategori

Søg i bloggen

Følg os

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Søg i bloggen

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed

Søg i bloggen efter kategori

Tilbage til toppen ▲