You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

FOTOESSAY: Afrikas børn

  Kommentarer

09. december 2014Afrika, Kultur, Fotografi


Jeg har længe været meget begejstret og imponeret over Emil Kudahl Christensen og hans evner med et kamera. Han er særligt god til portrætter og han har taget nogle fantastiske billeder af børn på sine rejser til Tanzania og Kenya. Derfor spurgte jeg ham, om han ikke ville samle nogle af sine favorit-fotos og forklare os lidt om hvert billede. Det ville han heldigvis.

God fornøjelse! Venligst, Josias


Forfatter: Emil Kudahl Christensen

“Children of Africa” giver mere end 600 millioner hits på Google. Desværre fokuserer mange af de fremkomne billeder og artikler på hungersnød, fattigdom og elendige levevilkår. Alt sammen noget som uden tvivl gør sig gældende i Afrika, men det er ikke hele historien. For igennem mine rejser til Tanzania og Kenya er jeg blevet mødt af nogle fantastiske personligheder, der på trods af hverdagens udfordringer har formået at bevare optimismen og livsglæden. Og især småfolkene – de afrikanske børn – drog mig med deres uskyldighed, ærlighed og nysgerrige tilgang til livet. I mine billeder nedenfor kommer jeg helt tæt på, og skildrer børnenes oprigtige smil samt gnisten i deres øjne.

Jeg arbejdede på et medicin- og sundhedsprojekt i Dar es Salaam, Tanzania, hvor hverdagen ikke ligefrem var præget af lykke og latter. Indimellem fik jeg dog et afbræk fra denne barske virkelighed ved at besøge mine medfrivilliges humanitære projekt på Samaria Nursery School. Vivane er navnet på den 5-årige pige, som her ses, og hun forsøgte ivrigt at snige sig med på alle billederne.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Mr. Curiosity.
Det kunne til tider være svært at koncentrere sig om lektierne, når jeg listede rundt med mit 300mm kameraobjektiv.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

En international kirke arrangerede hver torsdag en ”legetime” for nogle af de lokale børn. Her var fodbolde, hulahopringe, puslespil og ikke mindst en ugentlig håndvask – med sæbe!

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Turen til Kenya indebar et visit til elefantbørnehjemmet i Nairobi. Og min rejsekammerat og jeg var bestemt ikke alene om den beslutning, eftersom halvdelen af Nairobis skoleelever var på ekskursion den dag. Her ses tre drenge, som ikke var synderlig begejstrede for elefanterne.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Jennifer. Min ”afrikanske lillesøster” i Tanzania og helt afgjort den mest intelligente, livsglade og målrettede person jeg mødte. Med sine 9 år var hun det ene øjeblik den ansvarsbevidste storesøster, hvorimod hun det næste øjeblik kunne gå i barndommen og lege med sine barbiedukker. En dag spurgte jeg Jennifer til hendes drømmejob, hvortil hun svarede: ”I want to be a traveler just like you” Jeg er dog stadig sikker på, at hun bliver den første kvindelige præsident i Tanzania ☺.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Dette billede illustrerer hvilke fantastiske og nære venskaber børnene på Samaria har med hinanden. Netop denne glæde, disse smil og dette sammenhold mødte jeg hver eneste dag i Tanzania.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Her sidder jeg – på et af de få billeder jeg ikke selv har taget – med Aisha på 5-6 måneder. Hun er den yngste fra Chakuwama Orphanage, og er i tankerne adopteret til Danmark mange gange af mine venner og familie.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Igen Aisha, blot ét år ældre. Hun bor stadig på børnehjemmet, men er nu i stand til at gå rundt på egne ben!

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Hakuna Matata eksisterer ikke bare i løvernes konge, men er derimod i stor stil den tanzanianske kulturs kendetegn. Hakuna Matata = ingen bekymringer.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

6-årige Noreen fra Samaria Nursery School blev ”skudt” utallige gange af mit – i hendes øjne – astronomiske kamera. Her ses hun med sit gavtyveagtige blik.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Noreen viser stolt sine lektier frem i klasselokalet. Hun tilhører uden tvivl gruppen af de dygtigste og mest arbejdsomme i klassen, og kunne meget vel betegnes en mønsterelev.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Det fantastiske ved at fotografere børn er, at man altid fanger deres umiddelbare måde at være på. Ingen facade. Ingen hemmeligheder. Ingen iscenesættelse.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

African selfie.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

En safaritur i Mikumi National Park bød på et stop ved en lille landsby nær Udzungwa Mountains, hvor disse børn så forundret til, imens vi passerede de mange gadebutikker. I det fjerne kunne vi høre børnene hviske ”Mzungo”, som betyder ”den rejsende”, hvilket kun de hvide mennesker blev kaldt.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Lunchtime… Ved skolernes frokosttid bliver serveret en kop – ikke særlig indbydende – drik af en art.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

En dreng hænger ud på en ny legeplads doneret af frivillige fra Projects Abroad.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

En lille afrikansk pige stopper op, beder mig om at tage et billede, og stirrer derefter intenst i kameraet med et skævt smil. I samme øjeblik jeg viser hende billedet, bryder hun ud i latter og kalder på sine veninder.

Fotoessay - Afrikas Børn

Foto: Emil Kudahl Christensen

Hvis du er interesseret i at se andre mesterværker fra Emil, så følg ham på instagram eller på Facebook.

Og du kan læse meget mere om Kenya og Tanzania, hvis du har interesse i at bo og arbejde i et af disse fantastiske lande.

Del artiklen:

Glem ikke at sprede ordet og fortæl endelig, hvad du synes om bloggen!

Søg i bloggen efter kategori

Søg i bloggen

Følg os

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Søg i bloggen

Abonnér via RSS

Projects Abroad Blog Feed

Søg i bloggen efter kategori

Tilbage til toppen ▲