You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Ungdomsprojekter i Costa Rica

Oversigt

Frivilligt arbejde for unge med Humanitært arbejde & Naturbevaring

Sommer
2 uger
  • Søndag 01. juli 2018 - Lørdag 14. juli 2018
  • Søndag 15. juli 2018 - Lørdag 28. juli 2018
  • Søndag 05. august 2018 - Lørdag 18. august 2018
Sommer
4 uger
  • Søndag 15. juli 2018 - Lørdag 11. august 2018

Vores ungdomsprojekter er udelukkende for frivillige i alderen 16-19 år.

Ungdomsprojekt med humanitært arbejde i Costa Rica

Drømmer du om at lave frivilligt arbejde for unge i udlandet, hvor du både gør en indsats for børn såvel som naturen? Så brug to uger på vores Ungdomsprojekt i Costa Rica – et af de smukkeste og mest stabile lande i Latinamerika.

På dette Ungdomsprojekt arbejder du sammen med din gruppe af jævnaldrende unge frivillige først en uge på vores Natur & Miljøprojekt i Barra Honda Nationalpark. Efterfølgende arbejder du en uge på et humanitært projekt i Heredia, og du får dermed oplevet både Costa Ricas fantastiske natur, ligesom at du kommer tæt på lokalbefolkningen på dit humanitære projekt.

To projekter - to aftryk for livet

På naturbevaringsprojektet for unge frivillige vil du og din gruppe først få en grundig rundvisning og introduktion til vores arbejde. Herefter vil du blive involveret i forskellige arbejdsopgaver såsom genskovning, studier af pattedyr, research af sommerfugle og flagremus, og generel vedligehold af lejren.

På det humanitære projekt i Heredia arbejder du hver dag sammen med andre unge frivillige i en børnehave eller en daginstitution. Du er en stor støtte for det lokale personale og en kilde til inspiration for børnene. Ungdomsprojektet i Costa Rica giver dig mulighed for at øve eller lære spanske gloser, så glæd dig!

Bo med andre unge frivillige

Du kommer til at bo sammen med andre frivillige fra hele verden, og vores lokale personale er altid lige i nærheden til at hjælpe dig, hvis du skulle få brug for det. Derudover arrangerer vores personale sociale aktiviteter for dig og dine nye venner, så I kommer aldrig til at kede jer!

I weekenden arrangerer vi en spændende udflugt ud i landet. Du kan også vælge at arbejde på dette projekt i 4 uger, hvor du så arbejder som ung frivillig med naturbevaring i 2 uger og derefter på et humanitært projekt i 2 uger. Vi sørger for spændende kulturelle oplevelser hver weekend.

Ved ankomst bliver du og de andre frivillige på projektet delt op i grupper, så der kan forekomme mindre ændringer i programmet.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲