Undervisning
Vi har undervisningsprojekter på alle vores destinationer. Vores højeste prioritet er undervisning i engelsk. Stadigt flere af vores destinationer har fået øjnene op for turisme som indtægtskilde, og derfor er der i mange lande en stor efterspørgsel i befolkningen efter engelskundervisning. Desværre kan udbuddet af engelskundervisning ikke matche efterspørgslen, og her kan du som ulandsfrivillig være med til at hjælpe lokale indbyggere med at få engelskkundskaber.
Undervisning i engelsk
Undervisningsprojekterne er åbne for alle - om end du tager et sabbatår efter skolen, en pause fra universitetet eller en pause fra dit arbejde. På langt de fleste af vores undervisningsprojekter er det eneste krav, at du taler tilstrækkeligt godt engelsk til at kunne give basal undervisning.
Du kan arbejde på følgende steder:
- Folkeskoler
- Universiteter
- Specialskoler
- Gymnasier
Hvad kan du forvente?
Som ulandsfrivillig vil du blive varmt modtaget af eleverne rundt om i verden. For det meste er deres lokale lærere i stand til at undervise i de strukturelle sider af engelsk - såsom grammatik - men de har svært ved at udtale ordene korrekt. Ved at undervise i mundtlig engelsk kan du forbedre engelskniveauet og dermed fremtidsudsigterne for de tusindvis af børn og voksne, som vi underviser på vores destinationer.
Du vil ofte opdage, at de eneste tilgængelige materialer er en tavle og noget kridt. Til gengæld kan du betragte dig selv som det vigtigste redskab i undervisningen. Eleverne vil altid gerne vide noget om dig. De vil vide, hvorfor du har valgt at komme og arbejde på en skole i Indien eller et universitet i Mexico. Mange af lektionerne vil give dig mulighed for at fortælle om dig selv og dit hjemland.
Normalt vil du undervise i mundtligt engelsk omkring 18 skoletimer om ugen. Men du skal også sætte tid af til at forberede din undervisning og rette elevernes opgaver. Mange frivillige vælger også at hjælpe til ved ekstra fag, eksempelvis sport, drama eller musik.

Når du har ansøgt, vil en ansat fra vores kontor i det pågældende land kontakte dig for at høre mere om dig og for at fortælle dig mere om undervisningen på den skole eller universitet, du skal til. Før du tager hjemmefra, vil vi sende dig en undervisningsguide (på engelsk) med ideer, undervisningslege og gode råd. Den inkluderer allerede afprøvede og brugte undervisningsmetoder, og tager dig gennem begynder- og middelniveaulektioner.
Det er en god idé at tage nogle af dine egne ting med også - om det er et billede af din familie eller venner eller nogle postkort fra, hvor du bor. Et andet godt aspekt af arbejdet med Projects Abroad er, at du kan udveksle ideer og erfaringer med andre frivillige. Før du ved af det, er din geniale undervisningsplan kopieret i alle andre klasseværelser i byen, hvor du arbejder.

Undervisning i andre fag end engelsk
På de fleste af vores destinationer kan du som ulandsfrivillig undervise i flere fag end engelsk. Har du lyst og kompetencer til det, kan du undervise i fransk, musik, drama, idræt, kreative fag, matematik, IT og meget mere. Du kan også involvere dig i forskellige efter-skoleaktiviteter såsom dramaklubber, fritidsklubber, sportstræning og meget mere. Kontakt os gerne for at få mere rådgivning om dine muligheder inden for undervisning.
PÃ¥ vej til skole, Indien
Undervisning på folkeskole, Nepal
Diktat, Kina
Undervisning, Peru
