You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Sport & Samfund i Fiji

Oversigt

Ved at arbejde som frivillig på lokale skoler kan du være med til at udbrede kendskabet til og muligheden for at dyrke sport blandt børn og voksne i Fiji.

Sport og Samfund i Fiji

Interessen for sport er stor i Fijis befolkning men grundet få ressourcer er mulighederne begrænsede. Du kan deltage på et sportsprojekt uanset din baggrund og du behøver ingen uddannelse for at være med. Du skal blot have interesse for sport og have lyst til at hjælpe børn og voksne.

Du kan arbejde med det nye PEMAC program. PEMAC står for Physical Education (idræt), Music and Arts and Crafts, og foregår på folkeskoler og gymnasier. Programmet har et adskilt skema fra den øvrige undervisning på skolerne.

Som sportsfrivillig vil du fokusere på idræt, og du vil arbejde som hjælpelærer eller assistenttræner. Selve aktiviteterne afhænger af den enkelte skoles program, så fortæl os gerne hvis du har nogle præferencer.

Din rolle som frivillig

Vi samarbejder med en række skoler. På skolerne underviser du børn i alderen 6-17 år i idræt. Et fælles mål for alle frivillige er at fremme konditionen hos eleverne, forbedre deres teknik og udbrede holdånden.

Du kan arbejde med forskellige sportsgrene såsom rugby, fodbold, cricket, basketball og atletik. Ikke alle sportsgrene kører året rundt, idet det er sæsonbestemt.

Eleverne deles ofte op i mindre grupper som så roterer. Det betyder at du vil arbejde med forskellige aldersgrupper og på forskellige niveauer. Træningen foregår om eftermiddagen, så mange frivillige vælger at kombinere sportsprojektet med et projekt inden for humanitært arbejde eller undervisning.

Uanset hvilken sportsgren du underviser i, vil du hjælpe deltagerne med at udvikle og forbedre deres grundteknik. Efter din ankomst til Fiji vil du blive introduceret dit projekt og skolens koordinator for at få tilrettelagt dine arbejdsopgaver.

Vi taler også med dig om dine kompetencer og præferencer, så både du og projektet får mest ud af hinanden. Du kan også forvente at blive involveret i at tilrettelægge og planlægge undervisningen.

Hvis det bliver nødvendigt, kan du hjælpe de lokale lærere med at fortælle eleverne om sund livsstil og fysiske aktiviteter. Du vil dermed have mulighed for at udvikle aktiviteter til alle aldersgrupper og hjælpe til med deres idrætsundervisning.

Det er vigtigt at fokusere på, at eleverne har det sjovt og at de nyder at deltage i sporten. Du forventes derfor at bidrage til en sjov og lærerig træning.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲