You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Skolesport i Sri Lanka

Oversigt

Srilankanske børn og deres trænere

Sri Lanka er i sportsverdenen kendt for cricket, og efter at have været outsidere i 1980’erne voksede holdet sig stærkt til at vinde verdensmesterskabet i 1996. Denne flotte bedrift blev fulgt op med en 2. plads i både 2007 og 2011.

Indbyggerne i Sri Lanka er generelt tossede med sport, og udover volleyball og cricket nyder sportsgrene såsom netbold, atletik, fodbold og basketball stor popularitet. Kvindelandsholdet i netbold har således vundet fire ud af de seneste syv asiatiske mesterskaber.

Du behøver ikke selv at være en erfaren sportsudøver for at arbejde som volontør på et af vores sportsprojekter i Sri Lanka, men det er selvfølgelig vigtigt at du har en passion for sport. Du kan deltage på et sportsprojekt uanset din baggrund, og om du er i gang med et sabbatår, holder pause fra studierne eller karrieren, eller om du blot ønsker en meningsfuld ferie er for os underordnet; vi forventer blot, at du har lyst til at arbejde med sport og mennesker.

Det er ikke et krav at kunne tale det lokale sprog, singalesisk, men det kan være en hjælp at kunne enkelte gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med et sprogkursus og derved også få en dybere forståelse for lokalsamfundet.

Din rolle som frivillig

Selvom sport er populært i Sri Lanka, er faciliteterne begrænsede. Som ulandsfrivillig på et sportsprojekt er du med til at undervise og træne entusiastiske børn som ellers ikke har adgang kvalificeret træning. Også blandt Sri Lankas børn og unge er sportsgrene som volleyball, netbold, fodbold og atletik populære, så det vil være en fordel hvis du har lidt kendskab til disse.

Srilankanske børn træner cricket

Vi samarbejder med en skole i Panadura og en skole i Kalutara. Begge steder lægger relativt lidt vægt på idrætslektioner, men du og andre frivillige kan være med til at sætte mere fokus på idræt og motion.

Skolen i Panadura har 800 elever. Der er en lokal sportslærer, men eleverne modtager kun teoretisk undervisning om idræt, hvilket vil sige at de ikke er ude af klasselokalet. Skolen har et idrætsanlæg, og du er mere end velkommen til at bruge anlægget når du træner dine elever. Idrætsanlægget er både velegnet til holdsport og til individuelle sportsgrene inden for atletik.

Skolen i Kalutara har 3000 elever i alderen 6-15 år- Skolen har flere idrætslærere, men uden støtte fra volontører er det ikke muligt at deltage i yderligere idrætsaktiviteter. I frokostpausen arrangerer eleverne ofte deres egne idrætstimer, og her kan dine idéer og støtte hjælpe til.
Du er også med til at støtte de lokale idrætslærere i undervisningen; du kan også arrangere din egen sportstræning. Eleverne er opdelt i U11, U13, U16 og U18-hold. Skolen ønsker især støtte når der skal arrangeres træning i fodbold, cricket, volleyball, netbold, og atletik. Skolen har det mest basale udstyr til rådighed.

Din arbejdsdag starter tidligt om morgenen idet der er idrætsundervisning fra kl. 6.30-9. Der er undervisning igen om eftermiddagen fra kl. 14-17. I mellemtiden kan du undervise i engelsk.

Igennem dit frivillige arbejde på et sportsprojekt i Sri Lanka er du med til at forbedre børn og unges muligheder for motion og adgang til sport. Du vil bidrage til en udvikling af holdånd og kammeratskab.

Ønsker du at arbejde i Sri Lanka i mere end 4 uger, skal du have en arbejdstilladelse. Vi skal derfor bede dig sende os din ansøgning 5 måneder inden afrejse, idet det tager noget at får arbejdstilladelsen på plads.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲