You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold i udlandet inden for Sygepleje

Udforsk dit fag, udvid din horisont

Er du sygeplejestuderende, kan du tage din praktik i udlandet og prøve dine kompetencer af i en fremmed kultur.

I Projects Abroad har vi gode erfaringer med at arrangere praktikophold for sygeplejestuderende, og du har et bredt spænd af muligheder. Vi har tidligere arrangeret praktikophold for sygeplejestuderende på hospitaler, klinikker, sundhedscentre og på projekter med opsøgende arbejde, f.eks. feltarbejde.

Vi kan således skræddersy et klinisk praktikophold efter dine ønsker og krav, således at du er sikker på at få merit og de påkrævede ECTS-point for dit ophold samtidigt med at du udvikler dig selv inden for dit fag.

“Som studerende har man hjemmefra en række krav fra sygeplejeskolen, alt papirarbejdet hjælper Projects Abroad med at få styr på.”

Stephanie Bendtsen
sygeplejestuderende i praktik i Ghana

Typer af praktiksteder

SInterview med Pauline

Vi samarbejder med små, lokale hospitaler i afsides egne, store distriktshospitaler, lokale klinikker og sundhedscentre, for blot at nævne nogle eksempler på lokale partnere, hvor du kan deltage i et praktikophold inden for sygepleje.

I enkelte lande har vi projekter som næsten udelukkende består af opsøgende feltarbejde, hvor du sammen med lokalt personale opsøger skoler, landsbyer, børnehjem og lignende for at tilse patienter.

Du kan vælge at fokusere på et bestemt fagområde under hele dit ophold eller du kan indgå i rotation, hvor du arbejder på forskellige afdelinger. Vi ser på dine ønsker og praktikkrav, og takket være vores store fleksibilitet kan vi tilbyde dig en række forskellige muligheder. Du vil få en klinisk vejleder uanset hvor du arbejder.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Eksempler på praktikophold:

  • Masaihospital i Tanzania med mulighed for opsøgende arbejde i afsides masailandsbyer.
  • Folkesundhedsprojekt i Cambodja hvor du hver dag opsøger vores forskellige projekter for at tilse udsatte grupper;
  • Børneafdeling på stort hospital i Guadalajara i Mexico med mulighed for feltarbejde en dag om ugen.

Praktikophold i udlandet – hvorfor?

Der er flere fordele ved et klinisk ophold i udlandet:

  • Øget forståelse for andre kulturer og samfundsproblematikker;
  • Unikt indblik i sygepleje i et udviklingsland;
  • Uvurderlig praktisk erfaring inden for dit felt;
  • Et styrket CV der signalerer gåpåmod, selvstændighed og åbenhed;
  • Personlig og faglig udvikling og større selvsikkerhed qua oplevelsen at stå på egne ben i et udviklingsland og være mere ansvarlig for egen læringsproces;
  • Store rejseoplevelser og kulturudveksling.

Praktikhold med Projects Abroad – hvorfor?

  • 25+ års erfaring med at arrangere praktikophold og frivilligt arbejde i udviklingslande;
  • Mulighed for praktikophold i mere end 15 lande i hele verden;
  • Skræddersyet praktikforløb efter dine ønsker og krav om merit;
  • Fleksible startdatoer – rejs når det passer dig;
  • Lokalt ansatte i samtlige lande sikrer kvalitet, støtte og sikkerhed;
  • Professionel rådgivning fra danske medarbejdere;
  • Fokus på bæredygtighed og kvalitetssikring.

Med Projects Abroad bliver du holdt i hånden fra start til slut, så du har altid en erfaren og professionel organisation i ryggen.

Sygepleje i:

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲