You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde og praktikophold med Odontologi i Jamaica

Oversigt
Projektoversigt

Er du studerende eller måske endda færdiguddannet kan du arbejde en klinik i Mandeville Comprehensive Department. Afdelingen ønsker kun frivillige som kan arbejde i mindst 4 uger og som har mindst et års uddannelse.

Vi afholder regelmæssigt workshops for frivillige på projekter inden for Medicin & Sundhed. Her kan du mødes med andre frivillige og diskutere arbejdssituationer og problemstillinger. Du får også et indblik i det jamaicanske sundhedssystem og du får derved en bredere forståelse af kulturen. Du og de andre frivillige kan udveksle feedback og stille hinanden spørgsmål om arbejdet.

Frivillige på vores projekter inden for Medicin & Sundhed vil have mulighed for at deltage på Outreachprogrammer, hvor de sammen med kvalificeret sundhedspersonale opsøger lokale indbyggere for at give rådgivning om sundhed. En sygeplejerske inden for Folkesundhed vil sørge for at du er godt forberedt til at give rådgivning til borgere som ellers ikke har adgang til denne slags rådgivning.

Din rolle som frivillig/studerende

Frivillige på outreach i lokalsamfundet

Dine arbejdsopgaver vil afhænge af dine erfaringer og kvalifikationer. Du kan arbejde på klinikker, hvor du stifter bekendtskab med diagnoser og behandlinger tandskader, sygdomme, og kirurgiske indgreb.

Det lokale personale byder frivillige med forskellig slags erfaring velkommen, så længe du er entusiastisk og ivrig efter at deltage i arbejdet. Uanset hvilket af vores medicin og sundhedsprojekter du vælger i Jamaica, vil du bo hos en lokal værtsfamilie, som virkelig vil vise dig den jamaicanske gæstfrihed.

På alle vores medicin og sundhedsprojekter er det vigtigt at være opmærksom på, at for frivillige uden forudgående erfaring vil arbejdsdagen primært bestå i at observere og lære af det lokale personale. Til tider vil der også være mulighed for at deltage mere aktivt i arbejdet på hospitalet eller klinikken.

Et medicin- og sundhedsprojekt er i meget høj grad et læringsprojekt, som kan give unik indsigt i den medicinske verden og vilkårene for læger og sygeplejersker i et udviklingsland. Det er helt op til de lokale læger og sygeplejersker at vurdere, hvor meget ansvar der kan gives til den enkelte frivillige. Det er derfor vigtigt, at man selv viser interesse for arbejdet, og er initiativrig og engageret. Vi anbefaler, at man deltager i et medicin- og sundhedsprojekt i 4 uger eller mere.

Vil du helt tæt på den unikke jamaicanske kultur bør du overveje at supplere dit frivillige arbejde med et sprogkursus i lokalsproget, patois.

Hvis du er studerende har du mulighed for et praktikophold i udlandet. Er du færdiguddannet kan du arbejde på vores projekter for professionelle.

Overvejer du frivilligt arbejde i mere end 4 uger i Jamaica, skal du have en arbejdstilladelse. Dette kræver, at en kopi af pas, eksamensbevis og CV er signeret af en notar i Danmark for at kunne blive godkendt af de jamaicanske myndigheder. Vi hjælper dig selvfølgelig med denne proces. Du bør derfor også ansøge mindst 5 måneder før afrejse idet processen med arbejdstilladelse og efterfølgende visum tager lidt tid.

Jamaica Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲