Vores projekter er desværre lukkede indtil videre. Du kan i stedet overveje vores projekter i Nepal eller Sri Lanka, hvis du ikke kan vente med at udforske denne del af verden.


Ellers så kontakt os, så kan vi give besked når vi igen sender frivillige til Indien.

You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde eller praktikophold med Almen Medicin i Indien

Vores projekter i Indien er lukkede indtil videre.
Oversigt

Vi har en bred vifte af projekter inden for medicin på en lang række pladser på klinikker og hospitaler i Jaipur i Indien. Du har sågar mulighed for at besøge eller arbejde på en klinik for traditionel indisk medicin (ayurveda).

Din rolle som frivillig/studerende

Hvor end du arbejder er der stor sandsynlighed for at du ser tekstbogseksempler på tilstande og sygdomme som i Vesten aldrig når længere end til de første stadier. Vi har struktureret vores projekter således at det er muligt for dig at rotere mellem de forskellige afdelinger, men hvis du foretrækker at specialisere dig inden for ét område, så sig blot til. Du vil følge de ansatte rundt og observere diagnosticering og behandlinger, og du vil arbejde sammen med læger som er glade for muligheden for at give deres specialiserede viden videre til entusiastiske studerende.

Dine erfaringer med medicin - om du er i gang med et sabbatår, i gang med studierne eller færdiguddannet - vil have indflydelse på hvor meget du kan assistere i arbejdet. Hvis du ingen erfaring har, vil lægerne vise dig alt de kan, og introducere dig til forskellige cases. Har du erfaring vil du blive tildelt større ansvar samt muligheden for at blive mere involveret i arbejdet. Dog er én ting sikkert: jo mere interesseret, spørgende og engageret du er desto mere vil du få ud af dit projekt.

Hver måned vil vores lokale personale arrangere et besøg til Ayurveda Hospital og psykiatriske institutioner. Du vil lære mere om psykiske sygdomme og om hvordan patienter reagerer på den slags behandling som er mulig i Indien. Hver måned kan du deltage i Medical Camp hvor frivillige samme med lokalt sundhedspersonale tager ud i forskellige lokalsamfund for at behandle patienter.

På alle vores Medicin & Sundhedsprojekter er det vigtigt at være opmærksom på, at for frivillige uden forudgående erfaring vil arbejdsdagen primært bestå i at observere og lære af det lokale personale. Til tider vil der også være mulighed for at deltage mere aktivt i arbejdet på hospitalet eller klinikken.

Uden en medicinsk uddannelse vil der være nogle naturlige grænser for, hvor meget af det praktiske arbejde man kan deltage i. Derfor er et Medicin & Sundhedsprojekt i meget høj grad et læringsprojekt, som kan give unik indsigt i den medicinske verden og vilkårene for læger og sygeplejersker i et udviklingsland.

Det er helt op til de lokale læger og sygeplejersker at vurdere, hvor meget ansvar der kan gives til den enkelte frivillige. Det er derfor vigtigt, at man selv viser interesse for arbejdet, er initiativrig og engageret. Vi anbefaler, at man deltager i et medicin- og sundhedsprojekt i 4 uger eller mere.

Hvis du er studerende har du mulighed for et praktikophold i udlandet. Er du færdiguddannet kan du arbejde på vores projekter for professionelle.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲