You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktikophold i udlandet inden for Fysioterapi

Udforsk dit fag, udvid din horisont

Lad os arrangere dit praktikophold i udlandet, og du vil få en lærerig og givende oplevelse for livet! Vi sender hvert år fysioterapistuderende ud i praktikophold i hele verden, så lad os se på dine muligheder også.

Vi har projekter inden for fysioterapi i 16 lande i Asien, Afrika, Sydamerika, Stillehavet og Østeuropa, hvor vi samarbejder med en række forskellige partnere, så vi kan skræddersy et praktikophold efter dine ønsker og krav om merit.

Typer af praktiksteder

Studerende i praktik arbejder med lille handicappet dreng i Vietnam

Vores lokale partnere spænder bredt, så du har en række forskellige muligheder. Vi samarbejder f.eks. med centre for børn, unge og voksne med forskellige handicap, lige fra autisme til spastisk lammelse til plejehjem for ældre mennesker til et hospice i Rumænien.

Fælles for disse centre er, at der ofte ikke er personale nok til at tage sig af brugere med så vidt forskellige behov for støtte.

Er du interesseret i at arbejde med sportsfysioterapi, kan du f.eks. arbejde på vores rugbyprojekter i Samoa, hvor fysioterapeuter arbejder med unge og voksne rugbyspillere, eller du kan arbejde med fodboldspillere i Ghana.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Praktikanter på fysioterapiprojekter er meget velkomne til at deltage på disse outreaches også, idet I her møder andre patienter og lærer mere om sundhedssystemet i det pågældende land.

Når vi kender praktikkravene, kan vi præsentere dig for dine muligheder, så kontakt os gerne.

”Det at have set fysioterapi i en anden kontekst end den danske har gjort, at jeg har fået et større perspektiv på faget, på måden at arbejde på og tilgangen til patienterne. Jeg er blevet udfordret fagligt, men især også personligt.”

Trine Jacobsen
fysioterapistuderende i praktik i Vietnam

Praktikophold i udlandet – hvorfor?

Der er flere fordele ved et praktikophold i udlandet:

  • Øget forståelse for andre kulturer og samfundsproblematikker;
  • Uvurderlig praktisk erfaring inden for dit felt;
  • Et styrket CV der signalerer gåpåmod, selvstændighed og åbenhed;
  • Personlig og faglig udvikling og større selvsikkerhed qua oplevelsen at stå på egne ben i et udviklingsland og være mere ansvarlig for egen læringsproces;
  • Store rejseoplevelser og kulturudveksling.

Praktikophold i udlandet inden for Fysioterapi

Praktikhold med Projects Abroad – hvorfor?

  • 20+ års erfaring med at arrangere praktikophold og frivilligt arbejde i udviklingslande;
  • Mulighed for praktikophold i mere end 16 lande i hele verden;
  • Skræddersyet praktikforløb efter dine ønsker og krav om merit;
  • Fleksible startdatoer – rejs når det passer dig;
  • Lokalt ansatte i samtlige lande sikrer kvalitet, støtte og sikkerhed;
  • Professionel rådgivning fra danske medarbejdere;
  • Fokus på bæredygtighed og kvalitetssikring.

Med Projects Abroad bliver du holdt i hånden fra start til slut, så du har altid en erfaren og professionel organisation i ryggen.

Fysioterapi i:

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲