You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde og praktikophold med Ernæring i Sydafrika

Oversigt
Projektoversigt

Dreng fra Cape Town og frivillig spiser en sandwich

På ernæringsprojektet i Cape Town i Sydafrika arbejder du med ernæring og sund livsstil fra flere vinkler. Du arbejder sammen med lokal diætist og koordinator fra Projects Abroad.

Som frivillig behøver du ikke at have en uddannelse inden for området, men du skal selvfølgelig have en interesse i sundhedsfremmende arbejde. Projektet kan ligeledes være relevant for frivillige som overvejer en uddannelse inden for sundhedsverdenen.

Ernæringsprojektet er baseret tæt på vores surfingprojekt i Muizenberg, og en af de daglige aktiviteter på projektet er netop at arbejde med børnene på surfingprojektet. Her er du med til at tilberede et sundt måltid til børnene samt at lave forskellige aktiviteter om ernæring med dem.

Din rolle som frivillig/studerende

Du vil arbejde med ernæring og sundhed fra flere vinkler på dette projekt. Hver dag er frivillige med til at tilberede et sundt måltid til børnene på projektet. Det er sandsynligvis det sundeste måltid de får hver dag. Derudover laver du sundhedsfremmende aktiviteter med børnene. På denne måde får de både motion på surfingprojektet, et sundt måltid samt mere viden om generel sundhed.

De daglige aktiviteter på projektet inkluderer også etablering og vedligeholdelse af en urtehave, samt udvikling af sunde opskrifter. Du vil også hjælpe til på en lokal klinik hvor lokale indbyggere kan få vejledning om sundhed.

Oplysning og uddannelse spiller en stor rolle i udbredelsen af sunde vaner, så derfor er du også med til at lave forskellige oplysningsmaterialer og skabe opmærksomhed om de lokale indbyggeres muligheder på de sociale medier.

Ugentlige aktiviteter inkluderer madudlevering til lokale børnehaver såvel som workshops om sund madlavning. Her tager de frivillige ud til børnehaverne for at lave sunde måltider til børnene og inkludere dem i processen.

Råvarerne køber vi hos lokale partnere som Where Rainbows Meet, Sozo, Etefeni og Heart Capital. Hver uge tager vi også på besøg hos Where Rainbows Meet for lave workshops om sund livsstil for deres brugere. Her er der behov for mere viden for brugere med HIV, tuberkulose og livsstilssygdomme som diabetes. Her kan en sundere og varieret kost forbedre deres hverdag væsentligt.

Hver uge tager vi også til Sozo i Vrygrond for at lave workshops om ernæring ligesom at vi ugentligt arrangerer forskellige motionsaktiviteter som yoga, zumba eller lange gåture.

Månedlige aktiviteter inkluderer sundhedstjek af ældre kvinder, som får målt højde, vægt, BMI, blodtryk og blodsukker. Vi gennemgår også deres madvaner og kommer med forslag til en sundere kost.

Hver måned tager vi også ud til Village Heights for at etablere køkkenhaver. Vi hjælper også lokale familier med at plante frugt og grønt hjemme hos dem selv.

Cirka en gang i kvartalet afholder vi en større begivenhed i Muizenberg for at skabe opmærksomhed sund kost og livsstil. Det kan f.eks. være en større sportsbegivenhed eller en madlavningskonkurrence.

Er du studerende kan du overveje at bruge projektet som praktikophold. Er du færdiguddannet, kan du arbejde på som PRO. Læs mere her

South Africa Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲