You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Praktik i udlandet inden for Business og Mikrofinans

praktikophold i Kina

Prøv kræfter med dit fag i en fremmed kultur igennem et praktikophold i udlandet. På vores projekter inden for Business og Mikrofinans får du en unik mulighed for at omsætte teori til praksis i en kontekst som du ikke finder i Danmark.

Praktik i udlandet er en gevinst på ethvert CV, og stadigt flere praktikvejledere, politikere og virksomheder opfordrer studerende til at rejse til udlandet i praktik.

Fordelene ved praktik i udlandet taler for sig selv:

  • Du lærer at arbejde med dit fagområde i en fremmed kultur;
  • Du lærer at tilpasse dig et kulturelt fremmed arbejdsmiljø;
  • Du udvikler dig selv både fagligt og personligt;
  • Du får en masse faglige og personlige erfaringer.
Praktikophold inden for Business

Vi samarbejder med en række forskellige partnere i de respektive destinationer. Vi kan derfor tilbyde et bredt spænd af muligheder uanset din studieretning. Du kan for eksempel arbejde med international handel, IT-teknologi, administration, marketing, fundraising, økonomi, uddannelse, kunst og mode og meget mere.

”I et udviklingsland som Mongoliet kan man omsætte teori til praksis, og du kan bruge teorien fra universitetet. Det er enormt belønnende, at din viden og hjælp er værdsat. Hvis jeg var i praktik i Europa, ville jeg sandsynligvis kun have halvdelen af mine nuværende arbejdsopgaver, så det er fantastisk at være her.”

Stefani Thomsen
businesspraktikant i Mongoliet

Fælles for praktikstederne er, at du skal have gode engelskkundskaber for at kunne arbejde som praktikant hos virksomheden. I de latinamerikanske lande kan spansk være et sprogkrav. Desuden vil din erfaring og kompetencer være afgørende for hvilke arbejdsopgaver du får. Uanset hvor du arbejder, vil du få et lærerigt praktikophold.

Praktikophold inden for Mikrofinans

Praktikophold i Tanzania

Som praktikant på et projekt inden for Mikrofinans hjælper du lokale iværksættere med at starte og forbedre deres virksomhed. Arbejdsopgaverne varierer, og du kan således arbejde med marketing, økonomi, rådgivning og meget mere. Derfor er Mikrofinans også et spændende fagområde som henvender sig til studerende fra forskellige studieretninger.

Helt konkret går Mikrofinans ud på at yde små lån til lokale iværksættere, så de kan starte egen virksomhed. Lånet er rentefrit, og når iværksætteren tilbagebetaler lånet, ydes det til en ny iværksætter. Praktikanter hjælper til med forskellige typer af rådgivning samt monitorering og samarbejder tæt med lokale kollegaer.

Hvordan fungerer det?

Fælles for alle vores praktikanter er, at vi undersøger de forskellige muligheder inden vi beder dig om at tilmelde dig et praktikophold. Du forpligter dig dermed ikke før vi at sikre på, at vi kan opfylde dine praktikkrav.

Vi anbefaler, at du kontakter vores danske rådgivere til en snak om dine praktikønsker og læringskrav. Vores projektrådgivere har et indgående kendskab til praktikmulighederne, så vi kan hurtigt vurdere hvad der er realistisk.

Dernæst vil vi bede dig sende os dit CV og dine praktikkrav på engelsk, så vi kan sende disse videre til vores lokale kollegaer på destinationerne. Sammen med det potentielle praktiksted vil de så vurdere om vi kan opfylde dine praktikkrav og ønsker. Vi vil derefter sende dig et praktikforslag som du kan vurdere sammen med dit uddannelsessted.

Næste skridt er så at udarbejde en praktikaftale. Denne sender du til gennemlæsning hos os, så vi har forventningsafstemningen på plads inden du tilmelder dig et praktikophold hos os. Når vi har godkendt praktikaftalen, vil vi bede dig tilmelde dig. Når vi har modtaget og bekræftet din tilmelding, underskriver vi praktikaftalen og går videre med at planlægge de sidste detaljer af dit praktikophold.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲