You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde og praktikophold med Sygepleje i Togo

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Lomé
  • Din rolle: At arbejde sammen med lokale sygeplejersker og lære om faget igennem observation og dialog.
  • PROJEKTTYPE: Hospital, klinik, HIV/AIDS-centre, outreaches
  • kRav: Fransk på middelniveau
  • indkvartering: Værtsfamilie
  • PRISER: Fra 14.150 Kr
  • projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Frivillig behandler børn fra lokalsamfundet

På vores sygeplejeprojekt i Togo samarbejder vi med en række forskellige partnere, og – afhængigt af din erfaring – kan du arbejde på offentlige hospitaler, klinikker eller HIV/AIDS-centre. Uanset hvor du arbejder, vil du få en lærerig og udfordrende oplevelse.

Uanset om du rejser i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, som studerende i praktikophold, eller som voksenfrivillig, er du velkommen på dette projekt i Togo.

Er du allerede uddannet sygeplejerske, skal du også være særdeles velkommen til at bidrage med din viden og erfaring som professionel.

Fra første dag i Togo vil du få god hjælp fra Projects Abroad. Du vil få en koordinator fra vores lokale team, som vil støtte dig under hele dit projektforløb.

Det er vigtigt, at du kan begå dig på fransk, og du kan med fordel supplere dit projekt med et skræddersyet sprogkursus.

Din rolle på projektet

En sygeplejerskes arbejdsdag i Togo er meget anderledes end hvad vi kender fra Danmark. Frivillige uden uddannelse og erfaring vil altid indtage observerende rolle, og skal ikke forvente praktisk arbejde. Her kan du arbejde på en privatklinik, hvor du er med til konsultationer og mindre indgreb.

Frivillige uden uddannelse og erfaring kan også arbejde på HIV/AIDS-centre, hvor I hjælper med behandlinger og konsultationer. En vigtig opgave omhandler undervisning i sikkerhed, accept og tolerance.

Er du under uddannelse eller er du uddannet sygeplejerske, kan du forvente en mere praktisk rolle. Det er altid de lokale læger og sygeplejersker som bestemmer hvad du må lave, og du skal forvente kun at observere den første uges tid.

Du kan arbejde på et af to offentlige hospitaler, hvor der er en række afdelinger, f.eks. pædiatri, obstetrik, ortopædi og meget mere. Du vælger selv om du vil blive på den samme afdeling eller indgå i rotation.

Vi arrangerer jævnligt outreaches til vores humanitære projekter, hvor du vil være med til workshops om sundhedsfaglige emner, f.eks. hygiejne. Antallet af outreaches pr. måned varierer. Du vil få en koordinator fra vores lokale team, som vil støtte dig under hele dit projektforløb.

Du arbejder altid mandag til fredag, og du har dermed fri i weekenden til at slappe af eller udforske Togo nærmere.

Togo Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲