You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde eller praktikophold med Sygepleje i Bolivia

Oversigt
Projektoversigt

Som frivillig på et sygeplejeprojekt i Bolivia får du en givende mulighed til at arbejde på et af to offentlige hospitaler eller på forskellige "Centros de Salud", offentlige sundhedsklinikker, der tilbyder gratis lægetjek til alle som bor i Cochabamba.

På sundhedsklinikkerne kan du arbejde på forskellige afdelinger, blandt andet inden for pædiatri og gynækologi. Disse klinikker er sparsomt udstyrede og tager for det meste imod folk med små skader og sygdomstilfælde, mindre ulykker og rutinebesøg. Der er ikke økonomi til at opretholde klinikkerne i god stand eller sørge for at det er nok ansatte eller udstyr tilgængeligt. Det er derfor et stort behov for frivillige på disse projekter.

Du kan arbejde på et offentligt hospital i centrum af Cochabamba. Til trods for at hospitalet modtager minimal økonomisk støtte, har det en anset brandsårsafdeling, og patienter rejser ofte langt for at modtage behandling her. Det andet hospital du kan arbejde på blev grundlagt i 1978. På dette non-profit hospital vil du lære om de mest normale medicinske procedurer ved at observere de ansatte i arbejde.

Frivillige deltager også i outreach-programmer i lokalsamfund, der blandt andet arbejder med vaccinationsprogrammer og tandlægekampagner.

Din rolle som frivillig/studerende

Som frivillig hjælper du til med daglige opgaver som standardundersøgelser som består af at tage mål af vægt, højde, temperatur og blodtryk. Du har også mulighed for at gennemføre enkle medicinske opgaver. Projektet passer særlig godt til dig som er færdiguddannet eller i gang med sygeplejestudiet.

Du kan deltage på dette projekt hvad end du er uddannet sygeplejeske, studerende, om du har et sabbatår, pause fra karrieren eller ønsker en meningsfuld ferie, og samtidig er interesseret i at få erhvervserfaring.

Frivillig på projekt inden for sygepleje i Bolivia

Frivillige på alle medicin- og sundhedsprojekter i Bolivia skal være fyldt 18 år og have gode spanskkundskaber så de kan kommunikere direkte med læger og patienter. Mange af de frivillige tager et sprogkursus i spansk før de starter med den medicinske del af opholdet.

Mens du er i Bolivia, vil du bo hos en lokal værtsfamilie, hvor du vil opleve hvordan hverdagslivet i Cochabamba er. I fritiden kan du og de andre frivillige udforske den spændende by og de omkringliggende områder.

Hvis du er studerende har du mulighed for et praktikophold i udlandet. Er du færdiguddannet kan du arbejde på vores projekter for professionelle.

Vi anbefaler, at man deltager i et sygeplejeprojekt i 4 uger eller mere.

Bolivia Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲