The office for Projects Abroad's Human Rights internships in Mongolia.

Praktikophold med menneskerettigheder i Mongoliet

Få praktisk erfaring med internationalt arbejde med menneskerettigheder, og lav vigtigt research hos NGO’er i Ulaanbaatar

Projektoversigt

Tag i praktik inden for menneskerettigheder i Mongoliet og hjælp os med at lave research om nogle af landets største sociale udfordringer inden for menneskerettigheder. Du arbejder sammen med erfarne professionelle hos lokale og internationale NGO’er. Opholdet er en fantastisk mulighed for at skrive international erfaring på dit CV og booste dit professionelle netværk.


Du arbejder med emner og problemstillinger, som har en stor indflydelse på lokalsamfundene. Problemerne inkluderer vold i hjemmet, alkoholmisbrug, nomaders rettigheder, børn, indsatte, og folk med handicap. Arbejdet giver dig en dybere indsigt i at kæmpe for menneskers rettigheder i et udviklingsland.


Du har en koordinator på dit praktikophold, som vejleder og hjælper dig med dine arbejdsopgaver. Nogle koordinatorer har en baggrund inden for socialt arbejde eller administration, og andre er forkæmpere for menneskerettigheder eller universitetsprofessorer. Grib muligheden for at lære fra professionelle og bruge din teoretiske viden i praksis.


Du bor og arbejder i Mongoliets hovedstad, Ulaanbaatar. Du bor sammen med en lokal værtsfamilie, og du har masser af fritid til at udforske området om få mest muligt ud af din uforglemmelige oplevelse.


Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover
You should be a law or social work student, or have a background in law or human rights.


Er praktikopholdet med menneskerettigheder i Mongoliet det rigtige for mig?

Praktikopholdet inden for menneskerettigheder i Mongoliet er perfekt for dig, der er studerende og gerne vil arbejde med menneskerettigheder, for eksempel inden for jura eller socialt arbejde. Opholdet er også perfekt til studerende, som brænder for analyse og research og gerne vil have praktisk erfaring med NGO’er. En oplevelse som dette ophold giver dit CV kant og giver dig spændende samtaleemner til ansøgninger og jobsamtaler.

 

Research er en stor del af praktikopholdet i Mongoliet, så du skal være interesseret i at arbejde med research. Du kan også få mulighed for at involvere dig i opsøgende arbejde, kampagner og juridisk arbejde.

 

Du skal studere enten jura eller socialt arbejde for at deltage på praktikopholdet, eller have en baggrund inden for jura eller menneskerettigheder.

 

Du kan tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted.

A Projects Abroad group pose at their placement during their Human Rights internships in Mongolia.

Hvad bliver min rolle på projektet?


Vi arbejder med både lokale og internationale NGO’er. Hver praktikplads har sit eget fokus, men de arbejder alle sammen for at håndtere sociale problemer i Mongoliet. Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan forvente at få:   


  • Hjælpe med research om brud på menneskerettigheder, som finder sted i Mongoliet i dag
  • Assistere mongolske menneskerettighedsorganisationer med oplæring
  • Deltage i forsvarsarbejde ved at arrangere en kampagne og præsentere den for personalet
  • Være med til at hjælpe med at indsamle penge til arbejde i lokalsamfund



Dit arbejde bliver inddelt i fire hovedområder:  

Hjælp med research om brud på menneskerettigheder


Du hjælper med at udarbejde forskningsdokumenter, som tager fat på alvorlige sociale problemer i Mongoliet, for eksempel vold i hjemmet, alkoholmisbrug, menneskehandel, eller behovet for flere rettigheder for indsatte, børn eller nomader. Din research kan bruges til at fremsætte forslag, som er nødvendige for at få støtte. Med nok midler kan der laves mere forskning inden for menneskerettigheder.


Assistere menneskerettighedsorganisationer med oplæring


En af de organisationer, vi samarbejder med, fremmer folkelig uddannelse og social velfærd for individer, grupper, organisationer og lokalsamfund. Organisationen arbejder med uddannelse og oplæring, rådgivning, research og juridisk bistand. Andre praktikplaceringer vi har, fokuserer på fremmelsen og beskyttelsen af menneskerettigheder og social retfærdighed i Mongoliet. Du tager med teamet, når de arbejder med de lokale for at uddanne og oplære dem. Du kan også blive bedt om at forberede præsentationer om de menneskerettighedsproblemer, der findes hjemme i Danmark og om, hvordan de er anderledes eller ens med problemerne i Mongoliet.  


Deltage i forsvarsarbejde


Teamet på din praktikplads opfordrer dig til at arrangere din egen kampagne om et emne, som du brænder for. Du laver research om emnet og præsenterer dine konklusioner for dine kollegaer.


Næsten alle vores praktikpladser inden for menneskerettigheder i Mongoliet deltager i juridisk arbejde. En del af dit praktikophold involverer derfor at arbejde med dedikeret personale, når de praktiserer lobbyisme og fungerer som talsmand og forkæmper for udsatt befolkningsgrupper i landet. Du hjælper dem med at bygge stærke sager og at uddanne folk om deres rettigheder.


Være med til fundraising til lokalsamfundet


Som en del af dit arbejde med menneskerettigheder i Mongoliet, kan du også deltage i fundraising til tiltrængt udviklingsarbejde. De midler, I indsamler, kan hjælpe udsatte familier og områder. Midlerne kan købe ting som maling til at renovere skoler. Når du deltager i arbejdet med fundraising, får du lov at gøre en mærkbar forskel.



Hvor i Mongoliet skal jeg bo og arbejde?

Ulaanbaatar

Afhængig af dine interesser og din baggrund, har vi en række praktikpladser inden for menneskerettigheder i Mongoliet, som du kan vælge imellem:

  • Et center for menneskerettigheder og udvikling
  • En organisation, som fremmer folkelig uddannelse (folkets pligter og rettigheder) og social velfærd
  • Et center imod vold (her skal du arbejde i mindst tre måneder, tale engelsk som modersmål og have en baggrund inden for jura)

Alle vores praktikpladser inden for menneskerettigheder i Mongoliet ligger i Ulaanbaatar.


Ulaanbaatar er fyldt med historie og kultur. Du kan lære om den berømte Genghis Khan, som grundlagde det Mongolske kejserdømme, eller bruge en weekend på at besøge de vandrende nomader. Dit praktikophold i Mongoliet er den perfekte mulighed for at se forskellige dele af landet i din fritid.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Mongoliet


Hvordan ser en typisk dag på projektet med menneskerettigheder i Mongoliet ud?

En typisk arbejdsdag på praktikopholdet i Mongoliet er fra klokken 10.00-17.00, mandag til fredag. Du spiser morgenmad sammen med din værtsfamilie, før du tager hen til din praktikplads. Du kan tage bussen, gå, eller tage en trolleybus med din bærbare i tasken og pænt klædt på. På din første dag, følger vi dig på arbejde.


Du arbejder sammen med en koordinator, som vejleder dig i dit arbejde og udfordrer dig til at arbejde hårdere. Stil spørgsmål og lær så meget som muligt fra teamet på din arbejdsplads.


Det meste af dit arbejde kommer til at bestå af research for din arbejdsplads om emner som vold i hjemmet, kvinders rettigheder, børns beskyttelse, kønsdiskriminering på arbejdspladsen, nomaders rettigheder og meget mere. Punktlighed og dress code er vigtige, fordi dit praktikophold finder sted i professionelle rammer.  


Når du har fri, kan du tage en tur ud at besøge nomadefamilierne, som bor langt udenfor byen. Du kan også besøge et mongolsk kloster, møde frivillige fra hele verden, eller slappe af hjemme hos din værtsfamilie. Brug tiden fornuftigt på dit ophold for at få mest muligt ud af din tid i Mongoliet.

Local cases are discussed in a meeting as part of a Human Rights internship in Mongolia.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med praktikopholdet er at hjælpe mongolske jurister med research og at hjælpe med at forbedre retssystemet i landet. Du spiller en aktiv rolle i denne proces.


Vold i hjemmet, alkoholmisbrug og mangel på rettigheder for kvinder, mennesker med handicap eller indsatte, er nogle af de sociale udfordringer, som Mongoliet står overfor i dag. Du undersøger emner, der støtter den igangværende juridiske bistand for udsatte grupper i Mongoliet.  


Du arbejder sammen med professionelle koordinatorer med baggrund inden for socialt arbejde, administration eller menneskerettighedsaktivisme. Praktikopholdet er den perfekte mulighed for at tage din teoretiske viden i brug, mens du arbejder sammen med dedikerede og passionerede teams i et udviklingsland.


Når du er i praktik, får du også mulighed for at se effekten af Mongoliets skift fra kommunisme til et mere demokratisk system, og den indflydelse, det har på befolkningen. På den måde får du en helhedsorienteret oplevelse af landet.  


Hjælp os med vores arbejde ved at blive praktikant hos os, mens du får erhvervserfaring med menneskerettigheder i Mongoliet.  

A local supervisor with an intern doing a Human Rights placement at an NGO in Mongolia.

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor sammen med andre Projects Abroad frivillige i løbet af dit ophold i Ulaanbaatar. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid.

På vores ungdomsprojekter forsøger vi altid at få det til at passe, så du bor med mindst én anden frivillig eller praktikant hos din værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Mongoliet er et af verdens mest afsidesliggende lande. Du får muligheden for at opleve en helt anderledes måde at leve på, når du arbejder frivilligt her.


Vores projekter finder sted i Ulaanbaatar, landets hovedstad. Storbyen er en eklektisk blanding af det moderne og det traditionelle. Regeringspaladset er et perfekt eksempel med dets arkitektur fra den gamle verden og dets funklende blå og guldfarvede lys.


Selv når du er i byen, er du aldrig langt fra landet. En kort køretur kan få dig ud til en nomadeboplads, hvor du kan møde rejsende familier, som bor i traditionelle gers. Vi anbefaler at tage på en ridetur eller vandretur for at beundre de smukke, endeløse horisonter ude på sletterne.


Den berømte statue af Genghis Khan er et must-see. Du kan også lære om landets historie på Mongoliets nationalmuseum.


Vi driver en række forskellige projekter i Mongoliet, så der er sikkert også andre frivillige i landet samtidig med dig. Du kan vælge, om du vil udforske landet sammen med en gruppe nye frivillige venner, eller om du vil rejse rundt på egen hånd. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Enquire Now

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer