You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Journalistik i Mongoliet

Oversigt

Frivillige ude på journalistisk opgave i Mongoliet

En fri presse er et relativt nyt begreb i Mongoliet, og den frihed den bringer med sig, er stadig højt værdsat af befolkningen. Frivillige kan vælge mellem en bred vifte af journalistikkens facetter.

Frivilligt arbejde på et journalistprojekt i Mongoliet er oplagt for dig som ønsker en fremtid inden for journalistik. Projects Abroad hjælper gerne med at tilpasse dit ophold således at du kan inddrage det som et led i din uddannelse eller hvis du ønsker at forbedre dine muligheder inden optagelse på en uddannelse.

Hvis du allerede er uddannet journalist vil du som frivillig få et specielt indblik i arbejdsmetoder og tilgange til journalistik i en fremmed kultur.

Din rolle som frivillig

Du kan arbejde som frivillig på journalistikprojekter inden for trykte medier, radio og tv.

Trykte medier:

Frivillig interviewer lokal pige

Som frivillig kan du arbejde på UB Post og Mongol Messenger som er to af de største engelsksprogede aviser. Du kan også vælge at arbejde på lokale aviser hvor dit arbejde bliver oversat til mongolsk og brugt i hovedsektionen af avisen.

I opstarten følger du som frivillig en erfaren journalist for siden at få dine egne arbejdsopgaver. Du kan dække forskellige emner som politik, kultur, sport, men du må også meget gerne bidrage med egne input. Tidligere frivillige har for eksempel fået mulighed for at skrive deres egne klummer.

Radio:

På radiostationen kan du arbejde som radiovært i og ”bag kulisserne” og dermed arbejde med flere aspekter af radiojournalistik. Du får mulighed for at arbejde med produktion og egentlige udsendelser. Du kan være den opsøgende journalist, som tager ud i byen på jagt efter en god historie. Med den rette energi og entusiasme bliver du involveret i en masse forskellige idéer og historier. Tidligere frivillige har været medværter på nyhedsprogrammer eller selv læst sportsnyhederne op i radioen i direkte udsendelser.

TV:

Frivillig bag kameraet på mongolsk tv-station

Uden erfaring inden for journalistik arbejder du på BTV, som er en privat tv-station. BTV fokuserer på nyheder inden for erhverv og finans. Du har også mulighed for at arbejde med udenrigsstof og nyheder på engelsk ligesom at du kan arbejde med PR.

Frivillige med erfaring kan arbejde på Star TV, som er en privat tv-station med bredere fokus end BTV. Star TV fokuserer blandt andet på livsstil, mode, uddannelse, underholdning, nyheder, miljø og klima. 60% af seerne er fra den yngre generation.

Fælles for begge projekter er, at du kan arbejde både for og bag kameraet og dermed få et grundigt indblik i hvordan en tv-station fungerer.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲