You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Humanitære projekter i Marokko

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Rabat
  • Rolle: Du arbejder sammen med lokale medarbejdere om at styrke børns udvikling og nå vores fælles mål i Care Management Plan ved hjælp af forskellige læringsaktiviteter
  • projekttype: Børnehaver, dagcentre og centre for handicappede
  • Krav: Du skal kunne tale mindst et basalt fransk
  • Aldersgruppe: 0-30 år
  • Antal: 10-100
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 15.150 kr
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Vores humanitære projekter foregår i Rabat. Vi samarbejder med række forskellige partnerorganisationer, og frivillige kan således arbejde i børnehaver, på centre for gadebørn eller på centre for handicappede.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, praktikophold i udlandet, en grupperejse, som voksenfrivillig, som professionel, sammen med din familie eller hvad du nu har i tankerne.

At arbejde frivilligt på et humanitære projekt i Marokko er en stor hjælp for de organisationer vi arbejder med. Du stimulerer ikke blot børnene, men giver også de hårdtarbejdende ansatte en vigtig hjælp i deres arbejde.

Som ulandsfrivillig på vores projekter i Marokko anbefaler vi, at du kan tale en smule fransk eller arabisk. Du kan med fordel tage et sprogkursus før eller under dit projektophold for derved at styrke dine sprogkundskaber. Du kan også kaste dig ud i det lokale sprog, tamazight, og få en ultimativ lokal oplevelse.

Frivilligt arbejde med børn i Marokko

Frivillig underviser og leger med børn

Dine arbejdsopgaver afhænger af hvor du arbejder. Fælles for disse projekter er, at du hjælper og støtter det lokale personale i deres daglige arbejde ligesom at du drager omsorg for børnene.

Du hjælper for eksempel med at få børnene op om morgenen, du hjælper med at lave deres mad, og du underholder dem i løbet af dagen. Det kan for eksempel være igennem sang, leg, spil og andre fysiske og kreative aktiviteter. De ældre børn skal have hjælp med lektierne, og du kan også være med til uformel engelskundervisning.

Din fornemste opgave bliver at give børnene så meget opmærksomhed som muligt. Mange af de børn vi arbejder med kommer fra gaden eller fra meget fattige hjem og har måske aldrig gået i skole. Du er meget velkommen til at organisere forskellige aktiviteter for dem.

Du kan få mulighed for at deltage i zoo-terapi, hvor handicappede børn har mulighed for lære gennem kontakt med dyr. Det kan for eksempel være ved at fodre kaniner og lam.

Mange af børnene har adfærdsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, fysiske eller psykiske handicap, og de vil derfor have brug for ekstra støtte og opmærksomhed. Det er fordel hvis du har erfaring i at arbejde med handicappede, men det er ikke et krav. Du skal blot have masser af tid og omsorg at give af.

Humanitært arbejde med børn og unge I Marokko

Bæredygtige projekter

Det er vigtigt, at din indsats har en effekt. Derfor sikrer vi, at frivillige får god støtte fra den lokale koordinator fra Projects Abroad, som arrangerer workshops med jævne mellemrum.

Sammen med de humanitære projekter i Marokko har vi udviklet en Care Management Plan, som er en langsigtet strategi for vores frivilliges indsats på projekterne.

Vi bruger også en sikker og anonym database til at dokumentere udviklingen i vores frivilliges arbejde på de humanitære projekter. Igennem databasen kan vi følge hvert enkelt barns udvikling og behov for støtte. Det betyder også, at du som frivillig kan se hvilke fremskridt tidligere frivillige har lavet, og det gør det nemmere for dig at starte på dit arbejde.

Ved hjælp af databasen kan du, se hvilket niveau et barn er på i forhold til dets generelle udvikling, læring og hygiejne. For dig betyder det, at du får en mere struktureret tilgang til dit arbejde fordi du kan se hvor du skal starte og hvad du skal fokusere på i løbet af dit projekt. Det gavner både projektet og dig selv.

Morocco Care Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲