You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

HIV/AIDS Projekt i Mexico

Oversigt
  • Lokation: Guadalajara
  • Rolle: At hjælpe med at uddanne lokale om HIV/AIDS, skabe opmærksomhed i lokalsamfund, hjælpe med indsamlinger og biddrage med projektudvikling.
  • Krav til erfaring: Ingen
  • Projektvarighed: Mere end 4 uger
  • Startdato: Fleksibel

Frivillige arbejder med lokal læge

I Mexico er smittede med HIV/AIDS i høj grad stigmatiserede og situationen forværres. Landet har det næst højeste antal smittede i Sydamerika. Det lokal sundhedssystem har svært ved at håndtere det stigende antal patienter og færre mennesker bliver testet eller gennemgår behandling pga. diskrimination. Som frivillig på vores HIV/AIDS projekt i Mexico, kan du give trøst og støtte til de smittede og være med til at sætte fokus på fakta og oplysning, hvilket vil være en stor hjælp i kampen mod spredning af sygdommen og vil afhjælpe stigmatiseringen af de smittede.

Frivilligt arbejde på projektet vil både være en øjenåbnende og udfordrende oplevelse. Du vil komme til at få et indblik i den sociale isolation, der er forbundet med sygdommen i Mexico, og vil også komme til at opleve den påvirkning, som isolation af de smittede har for de lokalsamfund og for de mennesker, der lever i skyggen af HIV/AIDS sygdommen.

Frivilligt arbejde med HIV/AIDS i Mexico

Alle frivillige arbejder i Guadalajara sammen med en lokal NGO som har fokus på indsamling, uddannelse og programudvikling. Det primære fokus for projektet er at yde støtte til den del af befolkningen, der er smittede med HIV/AIDS og rådgive om, hvordan de bedst muligt kan håndtere deres sygdom. Herudover vil vores frivillige deltage i at identificere programmer og ressourcer, der kan være med til at hjælpe de mennesker, der er smittet af virussen.

En vigtig del af HIV/AIDS projektet er at øge opmærksomheden på og oplyse lokalesamfundene om smitte og prævention gennem outreach programmer i mindre lokalsamfund, research og uddannelsesprojekter. Dette omfatter forskellige initiativer som f.eks. workshops og fysiske demonstrationer af sikker kondombrug. Uddannelse og oplysning er en central del af NGO’ernes arbejde, da tanken er, at en bedre forståelse af HIV/AIDS vil være det første skridt mod at undgå yderligere spredning.

Alle frivillige, der deltager i projektet vil modtage træning der er relevant for den aktuelle HIV/AIDS-pandemi i Mexico. Arbejdet du kommer til at deltage i, vil have stor betydning for, om det skal lykkes for Mexico at bekæmpe sygdommen.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲