You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Hesteterapi i Bolivia

Oversigt
  • Placering: Cochabamba
  • Rolle: At støtte handicappede børn og voksne og hjælpe med at passe hestene på centret
  • Projekttype: Hesteterapicenter
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra Loading...
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Frivillige på hesteterapi-projektet i Argentina

Vores hesterapiprojekt i Bolivia kombinerer humanitært arbejde og dyrepasning. Du behøver ingen faglige kvalifikationer for at deltage på dette spændende projekt, men du skal være interesseret i at arbejde med heste og børn.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, praktikophold i udlandet, en grupperejse, som voksenfrivillig, som professionel eller hvad du nu har i tankerne.

Vi samarbejder med centret Escuela de Equinoterapia Cochambamba, som blev etableret i 1992. Formålet med projektet er at hjælpe handicappede børn med deres videre fysiske og mentale udvikling.

Centret har kapacitet til mere end 80 børn, som har meget forskellige baggrunde. Udover at arbejde med handicappede børn hjælper centret også gadebørn og børn med stofmisbrug.

En trænet hest kan hjælpe handicappede børn idet det enkelte barn fokuserer på bevægelse, orientering, holdning sprog og kontrol af muskler. Gadebørn og børn med stofmisbrug knytter tætte bånd med hestene, og de lærer derigennem at fokusere og tage ansvar før de igen bliver en del af det bolivianske samfund.

Din rolle på projektet

Frivillige på hesteterapi-projektet i Argentina

Du kan forvente en varieret arbejdsdag med flere forskellige opgaver. Effekten af hesteterapi varierer meget fra barn til barn, men ved at udvise begejstring for og interesse i hestene kan du påvirke børnene til at opfatte arbejdet med hestene som en positiv oplevelse og derved forbedre deres overordnede oplevelse med terapien.

Din tilstedeværelse under terapien vil gøre oplevelsen mere spændende for børnene, og de vil dermed være mere modtagelige over for terapien.

Det er vigtigt at du arbejder med hestene for at opvarme og klargøre dem til terapien med børnene. For mange børn vil det være første møde med en hest, og vi bruger derfor tid på at få det enkelte barn gjort bekendt med hesten for at øge følelsen af tryghed. Du kan også forvente regelmæssig kontakt med børnene ligesom at du vil deltage i terapien og lære teorien bag metoden.

Der er ingen tvivl om, at hver dag var forskellig fra den forrige, og hver dag var en udfordring. Men arbejdet med hesteterapien var en af de mest givende oplevelser i mit liv. Som frivillig på hesteterapiprojektet giver man utrolig meget til de børn man arbejder med, men man får uden tvivl utrolig meget selv.
Karoline, frivillig

Du arbejder mandag til fredag hver uge. Om mandagen er der ingen børn på centret, så her hjælper frivillige med at strigle hestene, lave forefaldende arbejde på centret og ride på de heste som ikke bruges så ofte.

Du får både tilknyttet en Projects Abroad vejleder og en vejleder på centret, som hjælper dig på plads på projektet og svarer på dine spørgsmål.

Vi har et lignende hesteterapiprojekt i Argentina.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲